grundsprog, protosprog, overleveret eller rekonstrueret sprog, der ligger til grund for kendte sprog. Mellem et grundsprog og dets beslægtede sprog kan opstilles lydlige, grammatiske og undertiden betydningsmæssige regler for ændringer.
Grundsprog kan være et kendt sprog, fx latin, som er grundsprog for de moderne romanske sprog, jf. sp. llamar og ital. chiamare af lat. clamare, hvor grundsprogets cla- har udviklet sig til hhv. lla- og chia-.
Det antages analogt hermed, at der også fandtes et germansk grundsprog, urgermansk, som dog ikke findes skriftlig belagt.
For latin, germansk, slavisk, indisk mv. antages igen et fælles indoeuropæisk grundsprog. Det er omdiskuteret, om man bør tænke sig ét fælles grundsprog for alle sprog med i det mindste enkelte fælles elementer, eller om man bør antage, at der har været forskellige første grundsprog. Grundsprogsbegrebet har haft stor betydning for den historiske sprogvidenskab i 1800-1900-t.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki