kreolsprog

De førstnævnte fem sprog har en særlig status, idet de dels er officielle sprog, dels skriftsprog. Hvor mange der taler et bestemt sprog, er for flere sprogs vedkommende skønsmæssigt angivet.

• Papiamentu, papiamento, spansk kreolsprog, afledt af et portugisisk pidginsprog, med ordforråd influeret af hollandsk; tales af ca. 260.000, især i Hollandske Antiller og Aruba.
• Kreol-haitiansk, franskbaseret kreolsprog, der tales af ca. 6 mio. i Haiti og Dominikanske Republik. Sproget er modersmål for ca. 95% af Haitis befolkning.
• Sranan, engelskbaseret kreolsprog, der er påvirket af hollandsk og tales af ca. 310.000 i Surinam, Holland og Hollandske Antiller. Sproget er lingua franca for 80% af befolkningen i Surinam.
• Tok pisin, neo-melanesisk, engelskbaseret pidginsprog under kreolise- ring, tales af ca. 50.000 som førstesprog og af ca. 2 mio. som andet- sprog i Papua Ny Guinea.
• Bislama, beach la mar, engelskbaseret kreolsprog, der tales af ca. 125.000 i Stillehavsstaterne Vanuatu og Kiribati.
• Bahamas kreol-engelsk, engelskbaseret kreolsprog, der tales af ca. 225.000 i Bahamas
• Chavacano, chabacano, zamboangueño, kreolsprog med spansk ord- forråd og filippinsklignende grammatik; tales af ca. 280.000 i og omkring Zamboanga i Filippinerne.
• Creolese, Guyana-kreolsk, guyanesisk, engelskbaseret kreolsprog, som tales af ca. 700.000 i Guyana og Surinam; sproget er influeret af andre kreolsprog fra Barbados og Sierra Leone.
• Crioulo, portugisiskbaseret kreolsprog, som tales af ca. 450.000 (1991) som førstesprog og af ca. 1 mio. som andetsprog i Guinea-Bissau og Kap Verde; bruges som lingua franca flere steder i Vestafrika.
• Hawaiiansk kreolsk, da kine, engelskbaseret kreolsprog, der tales af ca. 600.000 som førstesprog i Hawaii. Der er tale om en glidende overgang fra pidgin til kreolsprog.
• Hiri motu, police motu, baseret på nogle papuanske sprog, især motu, samt engelsk, tales af ca. 250.000 som regionalt lingua franca på Papua Ny Guinea.
• Kituba, kikongo ya leta, kileta, kongobaseret kreolsprog, som tales af ca. 4,2 mio. (1990) i Den Demokratiske Republik Congo. Sproget er lingua franca for mange kongogrupper.
• Krio, engelskbaseret kreolsprog, som tales af ca. 350.000 (1991) som førstesprog og af ca. 3,2 mio. andetsprogsbrugere især i Sierra Leone.
• Morisyen, franskbaseret kreolsprog, som tales af ca. 600.000 især på Mauritius. Sproget, som omfatter 3-4 dialekter talt af hhv. kine- sere, indere og afrikanere, er i stigende grad influeret af engelsk.
• Patwa, patois, kweyol, franskbaseret kreolsprog, der tales af ca. 1 mio. på øer i De Små Antiller. Sproget tilnærmes gradvis standardfransk.
• Réunion kreol-fransk, franskbaseret kreolsprog, der tales af ca. 550.000 på Réunion dels i en bydialekt, som er tættere på fransk, dels i en folkedialekt, som mere ligner bantusprog og vestafrikanske sprog.
• Sango, sangho, kreolsprog baseret på en række niger-kordofanske sprog, som tales af ca. 250.000 som førstesprog og af ca. 4,7 mio. (1991) som lingua franca især i Centralafrikanske Republik, men også i Den Demokratiske Republik Congo, Tchad og Cameroun.
• Vestcaribisk kreol-engelsk, omkring 30 engelskbaserede kreolsprog; det største er Jamaica-kreolsk med ca. 2,7 mio., som også tales i British Virgin Islands, Costa Rica, Nicaragua og Panama. Sproget tilnærmes gradvist standardengelsk.