Faktaboks

James Meade

James Edward Meade

Født
23. juni 1907
Død
22. december 1995

James Meade var en britisk økonom, der tilhørte kredsen omkring Keynes. Meade blev tildelt Nobelprisen i 1977 sammen med Bertil Ohlin for bidrag til udenrigshandelsteori baseret på keynesiansk teori.

Uddannelse og karriere

Meade fik sin uddannelse i Oxford, afsluttet i 1928, og han var herefter i en årrække deltager i gruppen af forskere omkring Keynes. Han var aktiv i partiet Labour og 1946-1947 rådgiver for Labourregeringen. I perioden 1947-1957 var han professor ved LSE og i perioden 1957-1968 ved Cambridge University, som han var tilknyttet, da han fik Nobelprisen.

Arbejder

Meade bidrog imidlertid meget bredt til økonomisk teoris anvendelse på grundlæggende samfundsproblemer. Sammen med Richard Stone publicerede han i 1941 de første forsvarligt funderede nationalregnskaber. Senere arbejdede han med alternative økonomiske institutioner, herunder med arbejderstyrede virksomheder.

Meade var meget optaget af konflikten mellem frihed, lighed og efficiens i valget af de økonomiske institutioner.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig