Robert E. Lucas

Lucas blev uddannet ved University of Chicago, hvorfra han tog ph.d. i 1964. Efterfølgende blev han ansat først ved Carnegie-Mellon University og derefter fra 1975 som professor ved University of Chicago.

Et vigtigt hovedtræk i Lucas' bidrag til økonomisk teori er ønsket om at etablere et mikroøkonomisk fundament for makroøkonomi. Ifølge Lucas skal økonomiske modeller være komplette i den forstand, at alle vigtige variable forklares under henvisning til rationel adfærd hos de økonomiske beslutningstagere. I modsat fald risikerer man, at modellerne bryder sammen, når de forsøges anvendt til økonomisk politik. Dette omtales som Lucas-kritikken af primitivt konstruerede og estimerede modeller.

Ifølge Lucas er stabiliseringspolitik er unødvendig, medmindre der forekommer markedsimperfektioner, således at lønninger og priser af sig selv tilpasses til eventuelle uligevægte. Søger myndighederne for eksempel at øge beskæftigelsen over ligevægtsniveauet, vil rationelle økonomiske agenter indrette sig på dette, og derved modvirkes indsatsen. Denne inddragelse af rationelle forventninger i teorien var en af hovedbestanddelene i den nyklassiske makroteori og dens brud med den keynesianske tradition.

Lucas har også ydet bidrag til vækstteorien, herunder diskussionen af det såkaldte Lucas-paradoks om at kapital ikke, som økonomisk teori foreskriver, vil flyde fra mere til mindre udviklede økonomier, og har har været medvirkende til etableringen af modellerne for endogen vækst.

• nyklassisk økonomisk teori
• rationelle forventninger