Israel - økonomi

Israel – økonomi, Siden Israels dannelse har økonomien været domineret af behovet for et stærkt militær. Forsvarsudgifterne udgjorde i 1970'erne over 25% af BNP, og selvom andelen siden er reduceret væsentligt, er den fortsat langt større end i de fleste andre ilande.

Endvidere har prioriteringen af en høj selvforsyningsgrad, opbygning af en velfungerende infrastruktur og et offentligt velfærdssystem samt integration af indvandrere haft stor betydning for den økonomiske udvikling.

En ekspansiv økonomisk politik resulterede i høje vækstrater i årene frem til 1973, men førte også til store underskud på de offentlige budgetter og handelsbalancen, der i vid udstrækning finansieres af USA. I slutningen af 1970'erne og begyndelsen af 1980'erne løb budgetunderskuddet imidlertid løbsk.

Samtidig steg inflationen dramatisk, hvilket ikke mindst skyldtes, at lønstigningstakten var bundet til udviklingen i forbrugerpriserne. Efter nærmest hyperinflationære tilstande i 1984-85, hvor forbrugerpriserne steg med 15-20% om måneden, gennemførte regeringen et økonomisk stabiliseringsprogram, som bl.a. indeholdt budgetstramninger, fastfrysning af valutakursen og pengeombytning. Samtidig påbegyndtes privatiseringer inden for bl.a. telekommunikationssektoren, den finansielle sektor samt den kemiske industri.

Mens 1980'erne var præget af afmatning, har den økonomiske vækst i 1990'erne været en af de højeste blandt ilandene, bl.a. stimuleret af fredsprocessens bedre erhvervsklima, af eksportfremgang på nye markeder i Fjernøsten, en ekspansiv finanspolitik samt af immigrationsbølgen fra det tidligere Sovjetunionen, som har medført en stigning i den indenlandske efterspørgsel.

Pga. et højt uddannelsesniveau har indvandrerne ikke haft problemer med at finde arbejde, og til trods for en massiv vækst i arbejdsstyrken faldt ledigheden fra lidt over 11% i 1991 til 6% i 1996.

Inflationen blev fra slutningen af 1980'erne bremset noget, men holdt sig endnu i 1990'erne over 10%. Det skyldes, at det ikke lykkedes at nedbringe budgetunderskuddet tilstrækkeligt, og at lønningerne var indeksregulerede.

Som et led i stabiliseringspolitikken førtes pengepolitikken stramt efter en inflationsmålsætning, mens shekelen løbende blev nedskrevet over for en handelsvægtet kurv af valutaer for at undgå en udhulning af konkurrenceevnen.

Sammenbruddet af fredsprocessen i 2000 og den globale krise fra 2001 medførte et tilbageslag for økonomien med svigtende investeringer og turistbesøg; endvidere hæmmedes indpendlingen af palæstinensisk arbejdskraft. For at finansiere øgede militærudgifter gennemførtes sociale nedskæringer, og den automatiske lønregulering sattes i bero.

Arbejdsløsheden oversteg 10% i 2002, og trods systemet af indkomstoverførsler voksede andelen af fattige (21% i 2005). Alligevel var det ikke muligt at opnå finansiel balance, og den offentlige gæld svarede i 2005 omtrent til BNP. Fra 2002 voksede økonomien igen, i 2005 med 5%.

Israel har en betydelig eksport af bl.a. it-produkter, våben og slebne diamanter. Alligevel er handelsunderskuddet stort. Betalingsbalanceunderskuddet modsvares af overførsler og lån fra især USA. De vigtigste handelspartnere er EU og USA, som Israel har hhv. en associerings- og en frihandelsaftale med.

Danmarks eksport til Israel var i 2005 1180 mio. kr., mens importen derfra udgjorde 571 mio. kr.

Læs mere om Israel.