Sort økonomi, populær betegnelse for markedsøkonomiens ikke-deklarerede del, dvs. den del af samfundets produktive aktiviteter, som unddrages beskatning. Begrebet omfatter to områder: 1) almindelig underdeklaration, hvor produktive aktiviteter til fuld pris går uden om skattemyndighederne, fx når indkomster til normal tarifmæssig aflønning holdes uden for selvangivelsen; 2) de såkaldte sorte aktiviteter til mindre end fuld pris, hvor køber og sælger deler fordelen ved den sparede skat og moms mv. mellem sig. Ifølge danske erfaringer sker arbejde uden regning ofte med det resultat, at den betalte pris for aktiviteten ligger på omkring halvdelen af prisen for samme aktivitet i den deklarerede markedsøkonomi. Sorte aktiviteter kaldes undertiden også i folkemunde for sort arbejde, hvor man så blot bør forstå udtrykket som også omfattende sorte handler, dvs. handel med varer, for hvilke der ikke betales moms. Lægger man hele den sorte økonomi sammen med illegale økonomiske aktiviteter, fx prostitution og narkohandel samt skattesnyd med overførselsindkomster mv. (som ikke regnes for produktive aktiviteter), når man til det, der kaldes skyggeøkonomien. Summen af skyggeøkonomien og de meget omfattende såkaldte tjenester i husholdningerne som madlavning, vask, havearbejde, gør det selv-reparationer mv. betegnes normalt som den samlede uformelle økonomi.
sort økonomi
Sort økonomi. Opdelingen af samfundsøkonomien i formel og uformel økonomi, herunder skyggeøkonomi, der indbefatter den sorte økonomi.
Omfanget af sort økonomi
Udviklingen i den sorte økonomi har under de seneste års gode konjunkturer i Danmark været præget af en behersket stigning. Væksten er sket i sektoren med de sorte aktiviteter, fordi køber og sælger deler fordelen ved sparet moms og skat mellem sig. Det har formentlig bidraget til den fortsatte ekspansion, at mange virksomheder, især i bygge- og anlægsbranchen, har haft svært ved at overkomme efterspørgslen inden for normal arbejdstid. De sorte aktiviteters andel af BNP steg fra ca. 3% til ca. 4% mellem 1998 og 2001.
Den almindelige underdeklaration er kun analyseret frem til omkring 1997. Indtil da synes omfanget at have fortsat en mangeårig tendens til fald, bl.a. fremmet af de stadig bedre kontrolmuligheder i et samfund med stor gennemskuelighed i udbetalingerne til skatteborgerne, der nu i meget vidt omfang er lønmodtagere. Den almindelige underdeklaration androg derfor i 2002 givetvis næppe over omkring 1% af BNP. Herefter må man altså skønne, at omkring 3/4 af alt skattesnyd i Danmark består af sorte aktiviteter.
Nye danske undersøgelser af specielt de sorte aktiviteter (til lave priser) i vore nabolande tyder på, at denne sektor i Tyskland ligger kun en smule over det nuværende danske niveau. Sverige og Norge har derimod sorte aktiviteter noget under Danmarks niveau, og i det relativt lavt beskattede Storbritannien, hvor skattelovgivningen også er lidt mere rummelig og formentlig lidt mindre energisk administreret end på kontinentet, ligger de sorte aktiviteters omfang endnu lavere.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.