Markedet for afledte fordringer, derivater, har siden begyndelsen af 1970'erne oplevet en voldsom produktudvikling, financial engineering. De grundlæggende kontrakter er futures, optioner og swaps. Udviklingen har imidlertid ført en strøm af til tider fantasifulde varianter med sig, også omtalt som exotic derivatives.
Forwardkontrakter (terminskontrakter) har en lang historie bag sig som OTC-kontrakter. Med dem kunne producenter og/eller kunder overføre deres egen risiko ved prisudviklingen på de fremtidige varemarkeder til andre ved at indgå bindende aftaler om fremtidig levering til en på forhånd aftalt pris. De har også givet anledning til nogle dramatiske finanskriser, fx den hollandske "tulip mania" i 1636-37, hvor ubehersket spekulation i tulipanløg endte med et finansielt sammenbrud. En egentlig nyudvikling satte ind i midten af 1800-t. med markeder for standardiserede, omsættelige futureskontrakter for landbrugsprodukter og visse råvarer. Således oprettedes CBOT (Chicago Board of Trade) i 1848. Grundlaget for nutidens futureskontrakter som omsættelige kontrakter, der er garanteret af et såkaldt "clearinghouse" til varetagelse af kreditrisikoen, blev skabt i 1865. Nyudviklingen var imidlertid beskeden, indtil informationsteknologien og nyere finansieringsteori i slutningen af 1960'erne igangsatte en rivende udvikling af nye og stedse mere sofistikerede produkter.
En option er en rettighed til køb af (call option) eller salg af (put option) et underliggende aktiv på et på forhånd aftalt tidspunkt og til en på forhånd fastsat aftalekurs. En warrant er en call option på en virksomheds nyudstedte aktier, men glosen anvendes også hyppigt for længereløbende call optioner på aktier. Det første organiserede børsmarked for optioner blev etableret i Chicago i 1973; FUTOP-markedet i Danmark blev etableret i 1988.
En swap er et bytte af betalinger. Fx kan to låntagere med hhv. et fastforrentet og et variabelt forrentet lån bytte forrentningsvilkår, i stedet for at de hver især indfrier deres lån og optager nye. På samme måde kan lånevalutaer byttes parterne imellem, uden at de bagvedliggende lån indfries.
Børshandel kunne før den moderne informationsteknologis gennembrud almindeligvis være organiseret på to måder: Ved en opråbsnotering, hvor de enkelte værdipapirer handledes i en bestemt rækkefølge, eller ved floor trading, hvor børshandlerne løbende udvekslede købs- og salgsordrer med efterfølgende offentlig rapportering om indgåede handeler. Den enkelte børshandler kunne være forpligtet til at fungere som "market maker" og stille købs- og salgspriser for udvalgte værdipapirer. Floor trading opleves ofte af udenforstående som hektisk og kaotisk.
I løbet af 1980'erne overgik handelen på de fleste børser til elektroniske handelssystemer uden direkte kontakt køber og sælger imellem. I London kaldtes denne overgang for Big Bang. Handelssystemerne kan indrettes til automatisk at matche udmeldte købs- og salgstilbud, eller de kan fremstå som en moderne udgave af floor trading.
De finansielle markeder og prisændringerne på dem har en meget høj reaktionshastighed i sammenligning med markederne for varer og tjenesteydelser. Grundlæggende økonomiske forandringer og ændringer i befolkningens forventninger til fremtiden giver umiddelbart udslag på de finansielle markeder, hvilket undertiden opleves som kriser. I andre sammenhænge har de finansielle markeder været genstand for spekulative sammenbrud. I 1900-t. fremtræder specielt Børskrakket 1929 i New York og sorte mandag (19.10.1987) som spektakulære hændelser. Det er et tilbagevendende politisk diskussionsemne, hvordan love og tilsyn bedst vil kunne forebygge spekulative hændelser. Siden sorte mandag har specielt de programmerede elektroniske systemer, som automatisk udløser købs- og salgsordrer, været genstand for kritik.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.