Hyperinflation er en meget høj inflation med prisstigninger på flere hundrede procent pr. år. Der er ikke en helt entydig definition for, hvor høj inflationsraten skal være, før man kan tale om hyperinflation. Ofte defineres fænomenet dog som en situation, hvor inflationen overstiger 50 % om måneden. Denne afgrænsning blev foreslået i 1956 af den amerikanske økonom Phillip Cagan, der regnes som den første økonom, der indgående studerede hyperinflation og dens konsekvenser.

Årsag

Hyperinflation opstår, når inflationsraten har nået en sådan højde, at penge begynder at miste deres funktion som betalingsmiddel. I stedet benyttes som betalingsmiddel som regel et andet lands valuta eller let omsættelige, transportable og ikke-fordærvelige varer, fx cigaretter. Årsagen til hyperinflation er normalt, at meget store offentlige budgetunderskud finansieres ved, at seddelpressen får lov til at rulle. En hastigt voksende pengemængde fører til øget inflation, og ved et højt inflationsniveau vil tilliden til pengesystemet mindskes. Som følge heraf skal pengemængden øges endnu mere for at kunne finansiere et givet niveau for offentlige udgifter, og en inflationsspiral bliver sat i gang. I yderste konsekvens kan det monetære system bryde helt sammen.

Historiske eksempler

Et velkendt eksempel på hyperinflation er Tyskland og andre europæiske lande i perioden efter 1. Verdenskrig, ligesom fænomenet er kendt fra en række latinamerikanske lande og fra Rusland i begyndelsen af 1990'erne og fra Zimbabwe i 2000-tallet. Det seneste eksempel fra 2010-tallet er Venezuela.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig