statsgæld

Nationalbanken

Siden 1991 har Danmarks Nationalbank forvaltet landets statsgæld; tidligere lå denne opgave hos Finansministeriet.

Nationalbanken
Af //Ritzau Scanpix.
Licens: Begrænset anvendelse

Statsgæld er en stats samlede gæld til inden- og udenlandske kreditorer. Der kan være en række forskellige årsager til, at stater stifter gæld. Det kan eksempelvis skyldes hensyn til konjunkturerne, udgifter til investeringer, anskaffelse af finansielle aktiver eller et ønske om at udjævne finansieringen af større offentlige udgifter over længere tidsperioder. Staten kan også have et selvstændigt hensyn til at opretholde et marked for statsobligationer af en passende størrelse for at forbedre likviditeten på de nationale finansmarkeder.

Samtidig kan der være nogle mekanismer indbygget i den politiske proces, som fører til en uhensigtsmæssig høj gældsætning. Bliver gælden tilstrækkelig stor, kan det true den finanspolitiske holdbarhed og i sidste ende føre til en statsbankerot.

Statsgælden er en del af den offentlige gæld

Statsgælden er en del af den samlede offentlige gæld, der også omfatter gældsposter for andre administrative niveauer som delstater og kommuner. Da forskellige stater har forskellige forvaltningstraditioner, kan der være stor forskel på, på hvilket niveau der stiftes gæld. Derfor betragter man normalt den samlede offentlige gæld, når man sammenligner lande og vurderer, om der er problemer forbundet med gældsætningen. Begrænsninger for gældsætning som eksempelvis EU’s officielle gældsgrænse på 60 procent er derfor defineret i forhold til offentlig gæld og ikke statsgæld som sådan.

I de fleste lande forvaltes statsgælden af landets finansministerium. I Danmark blev forvaltningen i 1991 flyttet fra Finansministeriet til Danmarks Nationalbank, som siden har administreret det praktiske arbejde forbundet med obligationsudstedelse mv.

Danmarks statsgæld

Danmarks statsgæld opgøres som værdien af al statens inden- og udenlandske gæld, hvorfra man fratrækker indeståendet på statens konto i Nationalbanken, obligationer til finansiering af støttet byggeri samt aktiverne i tre statslige fonde (Den Sociale Pensionsfond, Danmarks Innovationsfond og Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse).

Andre finansielle aktiver, som staten ejer, fx tilgodehavender og aktier i virksomheder, fratrækkes ikke i gælden, der således ikke er en ren nettogæld. Den samlede værdi af statens finansielle aktiver er større end de statslige passiver.

Satsgældens udvikling 1995 til 2023

I 1995 udgjorde statsgælden 56 procent af BNP. Siden har den ligesom den samlede offentlige gæld været faldende i de fleste år i takt med en strukturel forbedring af Danmarks økonomi. Den steg dog igen i årene 2009-2012 som følge af Finanskrisen og i 2020 som følge af COVID-19-pandemien. Ved udgangen af 2023 udgjorde statsgælden 294 mia. kr. eller 10,5 procent af BNP. Det var det laveste niveau i mere end 40 år. Sidst statsgælden var så lav, var i 1977.

Korrigeret statsgæld, 2023

En stigende del af gælden anvendes til genudlån. Det vil sige, at staten optager lån på vegne af statslige selskaber som fx A/S Storebælt, i stedet for at disse låner direkte på kapitalmarkederne. Fordelen ved dette set fra selskabernes side er, at lånerenten er lavere, når det er staten, der står som låntager. Værdien af disse genudlån udgjorde ved udgangen af 2023 193 mia. kr. Korrigeret herfor udgjorde statsgælden ca. 4 procent af BNP.

Selve låntagningen er fordelt på fire låneinstrumenter: statsobligationer, de mere kortfristede skatkammerbeviser og commercial papers samt særlige lån i udenlandsk valuta under det såkaldte EMTN-program (European Medium-Term Note Programme).

Læs mere i Den Store Danske

Litteratur

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig

Fagansvarlig for Penge- og kreditpolitik

Poul Schou
Cand.polit., ph.d., Københavns Universitet