bankvæsen - dansk bankvæsen

Bankvæsen – dansk bankvæsen, I Danmark var den første bank Kurantbanken fra 1736. Den var seddeludstedende og lånte især ud til københavnske købmænd og staten. Som led i en pengevæsensreform blev den i 1791 suppleret med en anden seddeludstedende bank, kaldet Den Dansk-Norske Speciesbank, som dog aldrig fik større betydning.

Disse banker blev efter inflationsårene 1807-13 likvideret og opgaverne overtaget af Rigsbanken og senere af Nationalbanken i Kjøbenhavn, den nuværende Danmarks Nationalbank.

Den første danske forretningsbank var Centralkassen i København fra 1829, som kun fik ringe betydning. Vigtigere var grundlæggelsen af Fyens Disconto-Kasse i Odense i 1846 og Privatbanken i Kjøbenhavn i 1857, den sidste med C.F. Tietgen som leder. Disse tidlige banker stod først og fremmest for vekseldiskontering.

Antallet af danske banker voksede især hurtigt i 1870'erne, da bl.a. Den Danske Landmandsbank fra 1871 og Kjøbenhavns Handelsbank fra 1873 kom til. Sammen med Privatbanken var disse to banker de dominerende i dansk bankvæsen frem til sammenlægningerne til nye storbanker i 1990.

I slutningen af 1800-t. deltog de store banker i oprettelse af mange industri- og handelsaktieselskaber, og en stor del af deres virksomhed var baseret på den indskudte aktiekapital. I årene umiddelbart før 1914 blev disse aktiviteter imidlertid mindre omfattende, hvorefter de danske banker i højere grad gik over til at yde mere kortfristet kredit, bl.a. i form af kassekredit, og midlerne skaffede de i stigende omfang fra indlån.

Ved siden af bankerne var der talrige spare- og andelskasser. Deres virksomhed var oprindelig begrænset til at modtage indskud til forrentning og betryggende anbringelse. En anden karakteristisk forskel på banker og sparekasser var kundekredsen.

Mens handels- og industrivirksomheder foretrak at benytte bankerne, anbragte især private husholdninger, landbrug, andelsvirksomheder samt mange mindre håndværkervirksomheder deres opsparing i spare- og andelskasser, ligesom de også efterhånden brugte dem ved låntagning og betalingsformidling.

Forskellen mellem bankers og sparekassers virksomhed mindskedes i løbet af 1960'erne og indtil 1975, hvor alle begrænsninger på sparekassernes virksomhed blev ophævet; den oprindelige forskel i kundeunderlaget var dog stadig synlig.

I 1907-08 ramtes flere middelstore banker af en byggekrise og måtte likvideres gennem en offentlig kommission. Krisen førte til, at der opstod krav om en særlig banklovgivning, som dog først blev gennemført i 1919. Loven førte til oprettelse af et statsligt banktilsyn.

De urolige økonomiske forhold umiddelbart efter 1. Verdenskrig ramte bankerne hårdt. Mange havde foretaget betydelige spekulationer i aktier og udlånt store beløb til erhvervsvirksomheder, der gik konkurs.

I 1920 var antallet af banker oppe på 208, men flere måtte i de følgende år lukke, og Den Danske Landmandsbank, der var landets største, måtte tre gange tilføres store summer fra staten, Nationalbanken og private virksomheder for at kunne videreføres. Der kom dog også nye banker til; antallet af banker udgjorde i 1932 179.

Tiden fra 1932 til ca. 1960 var præget af stabile forhold for bankerne, hvoraf de større begyndte at opbygge en række filialer og tiltrak kunder fra sparekasserne. I 1960 fandtes der 159 banker i Danmark; de fleste var meget små, mens de tre største tegnede sig for ikke mindre end 55% af bankernes samlede balance.

Efter 1960 opstod der en del store virksomheder uden for hovedbankernes hjembyer. De små lokale banker havde vanskeligt ved at betjene disse virksomheder, fordi bankloven satte grænser for, hvor stor en del af midlerne der måtte udlånes til en enkelt kunde, og med en stigende industrieksport voksede også i provinsen behovet for banker med erfaring i valutatransaktioner.

Resultatet blev, at de store banker enten opkøbte de små lokale eller udvidede deres filialnet, således at antallet af banker siden da har været faldende, mens de største bankers andel af landets samlede bankbalance har været stigende.

Læs mere om bankvæsen generelt.