Bogføring, systematisk registrering af økonomiske transaktioner, fx vare- og pengebevægelser, således at et regnskabsresultat regelmæssigt kan opgøres. Bogføring omfatter i daglig tale bogføringsprocessen samt bogholderisystemet, som kan være en kassebog, men i de fleste virksomheder består af et it-bogføringssystem. If. reglerne i Bogføringsloven påhviler det stort set alle, der driver virksomhed, fx selskaber, foreninger og selvejende institutioner, at føre forretningsbøger på en ordentlig og omhyggelig måde af hensyn til kreditorer og offentlige myndigheder. Alle bogførte transaktioner skal være dokumenteret ved bilag, som skal opbevares i fem år.

Fragmentariske fund af regnskaber viser, at bogføring stammer fra Mellemøsten og tidsmæssigt daterer sig til før 2000 f.Kr. Senere under Romerriget havde fx statslige finansforvaltere, kvæstorer, pligt til at føre regnskab. Grundprincippet i moderne bogføring er det dobbelte bogholderis princip. Den første udførlige vejledning heri stammer fra franciskanermunken Luca Pacioli i Venedig i 1494. Fra Norditalien blev bogføring spredt til de omliggende lande, men først i midten af 1800-t. slog det i forbindelse med industrialiseringen igennem i Danmark.

Det dobbelte bogholderis princip er, at alle poster i et regnskab registreres to gange, men med "modsat fortegn". Da de to sæt af registreringer, hhv. debet- og kreditposteringer, skal have samme størrelse, sikres et grundlag for orden i bogføringen. Endvidere indebærer princippet en opdeling i driftskonti, hvorpå udgifter og indtægter registreres, og i balancekonti, hvorpå aktiver, egenkapital og gæld registreres. Virksomhedens driftskonti danner udgangspunkt for regnskabets resultatopgørelse; balancekontiene danner udgangspunkt for regnskabets balance. Se også årsregnskab.

En virksomheds bogføring danner grundlag for opgørelsen af virksomhedens regnskabsmæssige resultat samt aktiver, forpligtelser og egenkapital. Ifølge Bogføringsloven omfatter en virksomheds regnskabsmateriale bl.a. registreringer, beskrivelser af bogføringen, herunder de systemer, der anvendes i bogføringsprocessen, bilag og regnskaber. Bogføringen skal tilrettelægges og udføres i overensstemmelse med god bogføringsskik under hensyntagen til virksomhedens art og omfang. Desuden skal bogføringen tilrettelægges og udføres således, at regnskabsmaterialet ikke ødelægges, bortskaffes eller forvanskes, ligesom det skal sikre mod fejl og misbrug. Det kræves, at den bogføringspligtige udarbejder en beskrivelse af bogføringsprocessen, herunder en beskrivelse af, hvorledes transaktionerne registreres, og af hvorledes regnskabsmaterialet opbevares. Regnskabsmaterialet skal opbevares i fem år enten i klarskrift eller elektronisk.

Urigtig bogføring kan være en overtrædelse af reglerne i Bogføringsloven eller forskrifter fastsat i medfør heraf. Urigtig bogføring kan straffes med bøde, hvis der har været forsæt eller udvist grov uagtsomhed. I særlig grove tilfælde vil urigtige og vildledende angivelser i forretningsbøger kunne straffes med fængsel indtil seks måneder i medfør af Straffeloven § 302.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig