ECB's udvikling over 25 år

1998

ECB etableres med 11 medlemsstater

2001

Grækenland optages

2002

Eurosedler og –mønter kommer i cirkulation

2009

Første alvorlige tegn på eurozonekrisen

2012

Mario Draghi kommer i en tale med det berømte citat om, at ECB står bag ØMU ”whatever it takes”. Det lægger en alvorlig dæmper på renteuroen, uanset at ECB intet gør i praksis

2014

ECB etablerer efter politisk ønske et overvågningssystem af bankerne. ECB har for første gang negative renter

2015

ECB påbegynder et program for opkøb af euro-landenes statsobligationer

2019

Covid 19-krisen rammer

2022

Højinflation og ECB-renteforhøjelser

ECB, Den Europæiske Centralbank, er nøgleinstitutionen i EU's økonomiske og monetære union, ØMU, og i eurosystemet. ECB tilrettelægger sammen med de nationale centralbanker i eurosystemet den fælles pengepolitik, der bestemmer euroens værdi.

Faktaboks

Også kendt som

Den Europæiske Centralbank

ECB's opgaver

En af hovedopgaverne for ECB er at føre den fælles pengepolitik for eurolandene. ECB skal forsøge at sikre, at inflationen i euroområdet ligger på lidt under 2 procent om året, så priserne i eurolandene er relativt stabile. Dernæst kan ECB hjælpe med at gennemføre andre af EU’s økonomiske politikker. ECB har bl.a. spillet en central rolle under eurokrisen, som især ramte en række sydeuropæiske EU-lande i kølvandet på finanskrisen i 2008-2012. En anden hovedopgave for ECB er at føre tilsyn med eurolandenes største banker som et led i EU’s bankunion. ECB skal sørge for, at de største banker i euroområdet overholder de fælles regler for banker. Samtidig er det også ECB, der har ret til at udstede eurosedler og opbevare udenlandske valutaer.

Banken begyndte sin virksomhed 1998, og den hører hjemme i Frankfurt am Main.

Bankens direktion og styrelsesråd

ECB ledes af en direktion på seks medlemmer udpeget for otte år af Det Europæiske Råd og godkendt af Europa-Parlamentet. Medlemmerne af direktionen skal stamme fra et euroland.

Direktionen udgør sammen med de 19 deltagende nationale centralbankguvernører (2020) styrelsesrådet, der er det øverste besluttende organ i eurosystemet, og som to gange om måneden vurderer behovet for pengepolitiske ændringer.

ECB ledes af formanden for ECB, som også leder direktionen. Følgende har været eller er formand for ECB:

  • Hollænderen Wim Duisenberg (1935-2005) i perioden 1998-2003
  • Franskmanden Jean-Claude Trichet i perioden 2003-2011
  • Italieneren Mario Draghi (f. 1947) i perioden 2011-2019
  • Franskmanden Christine Lagarde fra 2019-

Direktionen har ansvaret for den daglige ledelse af ECB og gennemførelsen af de pengepolitiske beslutninger. Direktionen har til opgave at forberede Styrelsesrådets møder, at gennemføre pengepolitikken i euroområdet i overensstemmelse med de retningslinjer og beslutninger, der vedtages af Styrelsesrådet. I den forbindelse skal Direktionen give de nationale centralbanker i euroområdet de nødvendige instrukser, lede ECB's daglige arbejde og at udøve visse beføjelser delegeret til Direktionen af Styrelsesrådet.

Lovgrundlag

De nærmere regler for ECB's virke og opbygning findes i Maastrichttraktaten og de dertil knyttede centralbankvedtægter. De tillægger eurosystemet en høj grad af uafhængighed af nationale og europæiske politiske myndigheder og et mandat til at tilstræbe prisstabilitet i et mellemfristet perspektiv som primært mål for den fælles pengepolitik.

ECB's præsident skal kvartalsvis i Europa-Parlamentet redegøre for bankens opfyldelse af denne målsætning. ECB's vurdering af den økonomiske udvikling og politik i euroområdet kan følges gennem dens Månedsberetning, der også udkommer på dansk.

Lande uden for euro-samarbejdet

Guvernørerne, dvs. direktørerne, for centralbankerne i de EU-lande, som ikke har indført euroen (bl.a. Danmark og Sverige), deltager sammen med ledelsen af eurosystemet i kvartalsvise møder i Det Generelle Råd, der er et rådgivende organ.

Ligesom ECB styrer pengepolitikken for euroen, styrer Nationalbanken i Danmark pengepolitikken for den danske krone. Danmark er ikke med i euroen, men fører en fastkurspolitik over for euroen som medlem af ERM II. Derfor er Nationalbankens pengepolitiske opgave at sikre, at kronens kurs er stabil i forhold til euroens. Nationalbanken er med i Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB). Både ECB og Nationalbanken er uafhængige af regeringer og politisk indblanding.

ECB's værktøjer mod inflationen

Det vigtigste mål for ECB er som nævnt at sikre prisstabiliteten, så inflationen ligger på cirka to procent. Herudover skal ECB støtte gennemførelsen af de økonomiske politikker i EU.

ECB har tre værktøjer til at sikre prisstabiliteten.

Man kan for det første fastsætte centralbank-renten for euro-området. Renten er det, det koster at låne penge (man kunne også sige, at renten er "prisen på penge"). De renter, som bankerne tilbyder borgere og virksomheder, udvikler sig normalt i takt med ECB's renter, men påvirkes også af andre faktorer. Hvis inflationen er for høj, kan ECB sætte renten op for at lægge en dæmper på efterspørgslen efter varer og tjenester i samfundet. Det fører som regel til, at forbrugerne og virksomheder køber mindre og investerer i mindre omfang end ellers. Frem til eurozonekrisen var ECB’s rente på cirka tre procent. Herefter blev den sænket, så den i en periode under Covid 19-krisen var negativ. I 2023 er den over tre procent.

ECB kan for den andet sikre prisstabiliteten ved at købe og sælge statsobligationer fra euro-landene. Siden 2011-2012 har ECB opkøbt statsobligationer i stor skala i kølvandet på eurozonekrisen, og det samme skete under Covid 19-krisen. Siden 2022 er ECB begyndt at sælge ud af beholdningen af statsobligationer, hvilket har bidraget til at reducere mængden af penge, som er i omløb i euro-landene. Det er skete for at reducere inflationen i euro-området.

Endelig kan ECB bidrage til prisstabiliteten via det, som man kalder Maradona-teorien om renter. Da Diego Maradona scorede sit andet mål for Argentina mod England under VM i Mexico i 1986 (efter at have scoret det første ved ’Guds hjælp’) skete det ved, at han løb 50 meter i en lige linje fra egen banehalvdel og mod det engelske mål. På vejen løb han forbi fem engelske spillere, som alle troede, at den store fodboldspiller ville gå enten højre eller venstre om dem. Med det resultat, at han løbe lige ud. ECB’s pengepolitik fungerer på samme måde. Ofte forventer finansmarkeder, at nu vil ECB enten hæve eller sænke renten, hvilket de allerede har taget højde for i deres långivning. Men i stedet har ECB til tider blot holdt samme renteniveau konstant. Man har som Maradona løbet lige ud, mens markederne forventede, at man enten sænkede eller hævede renten.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig