Liberalisering er en økonomisk politik, som afvikler eller formindsker offentlig regulering af vare- og kapitalbevægelser. Nationalt sker det ved at fjerne priskontrol, restriktioner på varehandelen og begunstigelse af virksomheder. Internationalt fremmes frihandel ved at nedsætte told og afskaffe kvantitative restriktioner, og der åbnes for frie bevægelser af kapital over grænserne. Liberalisering indgår ofte i de reformer, som Valutafonden og Verdensbanken forlanger som betingelse for deres støtte.

Faktaboks

Etymologi

Første del af ordet liberalisering kommer af latin liberalis, af liber 'fri'.

Liberalisering er omdiskuteret. Der er fortsat argumenter for protektion og støtte til ny industriel aktivitet og imod den frie handels begunstigelse af de mere udviklede økonomier. De finansielle kriser i Asien i 1997-1998 taler mod en for hastig frigivelse af korte kapitalbevægelser. Dette har udløst bestræbelser på bedre regulering af internationale kapitalbevægelser. For handelen med varer og tjenesteydelser blev der i 2001 ved WTO's møde i Doha, Qatar, igangsat en ny forhandlingsrunde til nedsættelse af told og andre restriktioner. For ulandenes vedkommende består behovet for liberalisering i frigivelse af handel med tekstiler og lignende og reduktion af EU's og USA's landbrugsstøtte.

Liberaliseringens gennemslag fortolkes som markedets sejr over staten. I løbet af 1990'erne er der sket en nuancering, idet det specielt har vist sig, at liberalisering af finansielle bevægelser ikke virker uden veludviklede nationale og internationale institutioner, som ved regeldannelse, overvågen og formulering af national politik forsøger at påvirke de ustabile markedskræfter.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig