Afholdsbevægelsen. Dér står det — sort på hvidt, siger den noble afholdsmand til den drikfældige arbejder. Gør du, som der står, vil du få en bedre tilværelse. Illustrationen er fra 1896 og hentet fra Nordisk Good-Templar. Forlægget er formentlig engelsk, men på grund af sit enkle billedsprog er det hyppigt anvendt i afholdslitteraturen.

.

Afholdsbevægelsen, samlebetegnelse for en række organisationer og ordener, hvis primære formål er at begrænse indtagelse af alkohol. Den første egentlige afholdsorganisation, American Temperance Society, opstod i Boston i 1826 i presbyterianske og metodistiske kredse. Senere bredte bevægelsen sig til det meste af Nordamerika og Nordeuropa som et supplement til udbredelsen af de anglo-amerikanske vækkelsesretninger, repræsenteret ved kvækere, metodister, baptister, presbyterianere etc. Disse retninger lagde i højere grad end fx lutherdommen vægt på et forbilledlig verdsligt levned som en del af et systematisk forbedrings- og frelsesarbejde for den enkelte. Skønt afholdsbevægelsen oprindelig anvendte en religiøs symbolik, fx med aflæggelse af et afholdsløfte med hånden på Bibelen, adskilte bevægelsen sig fra de religiøse bevægelser ved ikke at have den hinsidige frelse som endemål.

Med en lettere forsinkelse i forhold til det øvrige Skandinavien fik afholdsbevægelsen foreløbigt fodfæste i Danmark i 1840'erne med stiftelsen af Den Danske Maadeholdsforening 1843, der i hovedsagen vandt tilslutning i borgerlige filantropiske kredse. Mådeholdssynspunktet indebar en bandlysning af brændevinen som den skadevoldende alkoholiske drik, men tillod nydelse af vin og øl med måde.

Totalafholdsselskabet blev dannet samme år af lærer Ole Syversen og havde en lidt bredere rekruttering. Selskabet anså alle alkoholiske drikke for lige farlige, men fælles for de to afholdsselskaber var, at de arbejdede ud fra en idé om, at alkoholmisbrug skyldtes en defekt — en synd — hos det enkelte menneske. I modsætning til søsterorganisationer i Sverige, Norge og England formåede de to organisationer dog ikke at få afgørende fodfæste.

Afholdsbevægelsens egentlige gennembrud i Danmark kom i 1879 med oprettelsen af flere selvstændige afholdsorganisationer, igen med tydelig inspiration fra Norge, Sverige og England. Afholdsloger opstod i tilslutning til I.O.G.T. (Independent Order of Good Templars), og fra 1892 dannedes en særlig dansk variant N.I.O.G.T. (Nordisk Independent Orden af Good Templars), der modsat I.O.G.T. tillod nydelse af svagere ølsorter. Den største afholdsorganisation i Danmark blev imidlertid Danmarks Afholdsforening, der under navnet Danmarks Totalafholdsforening blev grundlagt i 1879 og i højere grad passede ind i dansk folkelig foreningstradition. Selvom der stadig var en klar tilknytning til de anglo-amerikanske frikirkesamfund i Danmark, forsvandt bevægelsens religiøse tilhørsforhold efterhånden. I første omgang rekrutterede foreningerne i hovedsagen medlemmer blandt alkoholikere og deres pårørende, der gensidigt støttede hinanden i at undgå indtagelse af alkohol. Siden sluttede flere og flere sig til, og foreninger og loger kom i nogen grad til at fungere i lokalsamfundene som (fanatisk) afholdende miljøer, fortrinsvis med medlemmer hentet blandt småborgerskabet og i socialt sårbare befolkningsgrupper.

Pga. foreningernes tidligere pseudoreligiøse fremtræden opstod der i Danmark et dybtgående modsætningsforhold til de kirkelige retninger Indre Mission og grundtvigianismen. Disse var enige om, at mennesket kun kan forbedres gennem troen på Gud, og at afholdsbevægelsens systematiske forbedringsarbejde let kunne lede til selvretfærdighed. Dette modsætningsforhold kan i nogen grad forklare, at bevægelsen trods sit store medlemstal aldrig formåede at vinde afgørende indpas i Danmark. Først efter århundredskiftet blev efter schweizisk forbillede afholdsselskabet Blå Kors dannet som en særlig kristelig form for afholdsforening, der i Danmark især blev knyttet til Indre Mission.

Som i det øvrige Norden var afholdsbevægelsens forhold til arbejderbevægelsen indtil umiddelbart efter århundredskiftet præget af gensidig tolerance, men efter at arbejderbevægelsen i 1902 havde oprettet det kooperative bryggeri Stjernen, brød konflikter ud i lys lue. Arbejderbevægelsen mente, at arbejderen skulle frelses gennem bedre leve- og arbejdsvilkår, mens afholdsbevægelsens synspunkt var, at vejen til lykke gik gennem den enkeltes ædruelighed.

Mens den amerikanske afholdsbevægelse — med 1870'ernes store kvindekorstog mod beværtninger — blev et forum for kvindernes kamp mod den mandlige drikkekultur og en rekrutteringsbase for kvindevalgretsbevægelsen, var afholdsbevægelsen i Danmark i hele perioden domineret af mænd. Dette var med til at fastholde kvinderne i en traditionel position, hvor det var kvindens kald og ansvar at forhindre manden i at udfolde sin 'mandlige' drikketrang.

Medlemsmæssigt kulminerede afholdsbevægelsen med ca. 130.000 efter indførelsen af den kraftige brændevinsbeskatning i 1917, der mere end tidoblede brændevinsprisen, mindskede alkoholforbruget afgørende og dermed til dels overflødiggjorde bevægelsen. Afholdsbevægelsen var dog ikke begejstret for beskatningspolitikken, fordi den høje skat ikke fjernede fristelsen, men blot gjorde alkoholen til et attraktivt luksusprodukt. Allerede fra 1907 havde afholdsorganisationerne arbejdet for at gennemføre lokale alkoholforbud ad lovgivningens vej, og særlig i 1920'erne og 1930'erne gled bevægelsens aktiviteter over i den såkaldte forbudsbevægelse, der især udførte sit arbejde inden for (lokal)politiske interesseorganisationer. Den gamle afholdsbevægelses selvhjælpsarbejde findes stadig inden for Blå Kors, Lænken, Ring i Ring, KFUM's sociale arbejde og inden for A.A. (Anonyme Alkoholikere).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig