EMS var et pengepolitisk samarbejde i EU. Det blev iværksat i 1979 på initiativ af Frankrig og Tyskland, og samarbejdet i EMS'en blev afløst af ØMU'en i 1999. Formålet var at skabe en zone i Europa med monetær stabilitet, stabil vækst og økonomiske forhold, der nærmede sig hinanden, dvs. økonomisk konvergens.

Faktaboks

Også kendt som

European Monetary System

Det Europæiske Monetære System

Problemerne i EMS'en gav anledning til, at det efterfølgende samarbejde i ØMU'en fik en meget mere fast form. Med ØMU'ens indførsel blev EMS'en erstattet af et nyt og mere dybdegående monetært samarbejde.

Baggrund

EMS'en blev en realitet på initiativ af især den tyske forbundskansler Helmut Schmidt og den franske præsident Valéry Giscard d'Estaing, der begge så EMS'en som et middel til en større politisk integration i Europa. I første omgang var hensigten at dæmme op for de store udsving i valutakurserne. Denne opgave havde Slangesamarbejdet fra 1972-79 ikke været i stand til at løse. Den større valutastabilitet skulle også bane vejen for større samhandel mellem de europæiske lande, fordi samhandlen foregår mere smidigt, hvis valutaer ikke svinger mellem de lande, som handler sammen.

ERM

Kernen i EMS-samarbejdet var den såkaldte valutakursmekanisme ERM (Exchange Rate Mechanism). Deltagerlandene forpligtede sig til at begrænse valutakursudsvingene i forhold til nogle vedtagne centralkurser. Hvis en valuta nærmede sig øvre eller nedre grænse i EMS-båndet, skulle de nationale centralbanker gribe ind for at holde valutakurserne inden for de aftalte grænser.

Indtil EMS'en brød sammen i 1993 kunne de deltagende valutaer bevæge sig inden for udsvingsgrænser på +/- 2,25% af de aftalte centralkurser. For lande med særlig høj inflation, fx Italien, gjaldt dog bredere udsvingsgrænser frem til 1990, nemlig +/- 6%. Derudover kunne der i særlige situationer og efter gensidig konsultation foretages justeringer af centralkurserne.

I forbindelse med en krise i EMS'en trådte Storbritannien og Italien helt ud af ERM, og efter valutauroen 1993 valgte de tilbageværende lande at udvide de bilaterale bånd til +/- 15%. Dog vedtog Holland og Tyskland ved en separat indbyrdes aftale at bevare det gamle bånd på +/- 2,25% på deres egne valutaer.

Lidt afhængig af temperament kan man sige, at systemet efter en længere periode med spekulationspres brød sammen eller blev suspenderet i august 1993. Et valutakurssystem, som tillader kursudsving på ±15% kan næppe kaldes et fastkurssystem.

ERM findes stadig i form af ERM II, som visse EU-lande uden euro er med i, og som indebærer, at de pågældende landes valutaer kun må svinge inden for bestemte grænser i forhold til euroen. Danmark er med i ERM II.

ECU

EMS'en bestod udover ERM også af den europæiske valutaenhed, ECU. Den havde to officielle funktioner: at fungere som betalingsmiddel mellem EU-centralbanker og at fungere som regningsenhed i EU ved fastsættelse af landbrugspriser, opstilling af budgetter osv.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig