.

Euro. På linje med de 12 lande udsteder også Monaco, San Marino og Vatikanstaten mønter med egen national side. Disse små staters mønter er gangbare i hele euroområdet, men størstedelen af de årlige udmøntninger sælges som friskprægede sæt direkte til møntsamlere, og resten må formodes hurtigt at forsvinde fra omløbet og ende som souvenirs.

.
.

Euro er den fælles møntfod for 20 af 27 EU-medlemslande (i 2023). Landenes nationalbanker udsteder og inddrager sedler og mønter, og ECB, Den Europæiske Centralbank, kontrollerer og administrerer euroen.

Faktaboks

Udtale

På dansk udtales euro oftest som ['œʊ̯ʁo] eller ['εʊ̯ʁo], men den engelske udtale ['juɹɔʊ̯] og den tyske ['ʌjʁo] høres også.

Forkortelser

Euro forkortes efter ISO-normen EUR. Inden for eurozonen forkortes euro oftest blot e, eller angives med eurotegnet , der udgør en kombination af et E og det græske bogstav epsilon, dog med dobbeltstreger, som det ofte ses i valutasymboler. Eurotegnet indgår på nyere computertastaturer.

Én euro inddeles i 100 cent, også kaldet eurocent, hvis forkortelse varierer sprogligt fra land til land. På dansk er forkortelsen for cent "c.", altså med punktum.

Euroens indførelse

Euroen blev indført 1. januar 1999 i Belgien, Finland, Frankrig, Holland, Irland, Italien, Luxembourg, Portugal, Spanien, Tyskland og Østrig, og 1. januar 2001 i Grækenland. Fra de nævnte datoer kunne de respektive nationale valutaer konverteres til euro til en fast kurs, og de fleste større betalinger og finansielle transaktioner blev gennemført i euro. 1. januar 2002 indførtes euro i form af sedler og mønter, og de nationale valutaer blev trukket ud af omløb i løbet af en periode på op til to måneder.

Af de daværende 15 EU-medlemslande er det kun Danmark, Storbritannien og Sverige, der ikke deltager i det pengepolitiske samarbejde i Den Økonomiske og Monetære Union. For de to førstnævnte landes vedkommende fordi de ved indgåelse af Maastrichttraktaten i 1992 fik anerkendt et forbehold herom; Sverige, formelt fordi landet ikke opfyldte alle økonomiske adgangsbetingelser (de såkaldte konvergenskrav), men reelt fordi Sverige ikke ønskede det.

I 2004 blev ti nye lande optaget i EU: Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet. I 2007 kom yderligere to lande med, nemlig Rumænien og Bulgarien, og senest blev Kroatien medlem i 2013. De nye medlemslande er forpligtet til at indføre euroen, når deres økonomier lever op til en række kriterier, de såkaldte konvergenskriterier. Opfyldelse af konvergenskriterierne indebærer bl.a., at landet i mindst to år inden optagelse i euro-samarbejdet har deltaget i det europæiske valutasamarbejde, ERM II, uden alvorlige udsving i den nationale valutakurs.

Otte af de i alt 13 nye medlemsstater har allerede indført euroen:

År Land
2007 Slovenien
2008 Malta
2008 Cypern
2009 Slovakiet
2011 Estland
2014 Letland
2015 Litauen
2023 Kroatien

Foruden landene i eurozonen benyttes og udstedes euro også som møntfod af ikke-medlemslande som Vatikanstaten, San Marino og Monaco, der alle har en aftale med ECB om at kunne præge egne mønter. Desuden anvendes euroen i praksis som møntfod i lande som Kosovo og Montenegro, men det sker dog uden officiel aftale med ECB og uden mønter med eget præg.

Andorra har heller aldrig tidligere har haft egen møntfod, men har benyttet nabolandenes pesetas og franc og siden hen euroen som de facto lovligt betalingsmiddel. Fra 2012 har en aftale mellem Andorra og EU gjort euroen til officiel møntfod og givet landet ret til at præge egne mønter. Møntsættet blev sat i omløb 2015.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig