.

Italiens flag blev officielt antaget i 1946. Det er opstået som frihedsflag under Napoleon Bonapartes felttog i Norditalien i 1796, og forbilledet er den franske trikolore, hvis blå stribe blev udskiftet med en grøn i Bologna samme år; denne farve står som symbol på frihed og lighed.

Den grøn-hvid-røde trikolore blev Den Cisalpinske Republiks flag, i 1848 kongeriget Sardiniens flag med huset Savoyens våben i den hvide stribe og endelig i 1861 det samlede Italiens flag. I 1946 blev våbenet fjernet.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig