Hagekors.

.

En stor, hagekorsformet smykkenål fra yngre romersk jernalder (ca. 160-ca. 375) blev fundet i forbindelse med Slangerupbanens anlæggelse 1905‑06. Hagekorssymbolet, også kaldet svastika, var i oldtiden udbredt i Europa. Formen symboliserer solen og årets gang og menes at bringe lykke til bæreren.

.

Hagekors er et kors, hvis arme er lige lange og knækket i rette vinkler mod højre eller venstre. Hagekorset har eksisteret helt tilbage fra førvedisk tid i Indien, og det har været brugt i mange kulturer, bl.a. som et lykketegn eller et soltegn.

Faktaboks

Etymologi

Ordet kommer af sanskrit svastika m. ‘lykkebringende tegn; kors’, der er afledt af svasti- f. ‘lykke, held, trivsel’. Sidstnævnte dannelse er sammensat af su- ‘god’ og asti, der ifølge en traditionel forklaring betyder ‘væren’, hvilket vil sige, at su-asti betyder ‘som bringer velvære’. I følge en nyere analyse betyder asti ‘hjemkomst’, hvilket vil sige, at su-asti betyder ‘som giver en lykkelig hjemfærd.’ I begge tilfælde er her tale om et såkaldt bahuvrīhikompositum.

I en sproghistorisk analyse svarer de to analyser til, at suasti enten skal rekonstrueres som urindoeuropæisk *h₁su-h₁esti- eller *h₁su-n̥sti-.

Også kendt som

svastika; (med arme knækket mod venstre også) sauvastika

I dag forbindes hagekorset oftest med de tyske nazisters brug af det som symbol i årene før og under 2. Verdenskrig.

Hagekorsets oprindelse og historie

I Indien kendes hagekorset allerede fra førvedisk tid, og i Indus-kulturen (Mohenjo-Daro) findes det på segl og krukker. Senere anvendes motivet både i hinduismen, buddhismen og jainismen samt i den tibetanske religion bon, bl.a. som lykketegn på tempeldøre og husmure; det er også blevet tolket som et soltegn eller et verdenshjul.

Med den buddhistiske kunst vandt hagekorset som lykkesymbol indpas i Kina og Japan. I oldtiden var hagekorset også vidt udbredt i Europa, bl.a. i den sene bronzealder, især fra Grækenland og Italien mellem 1000 og 500 f.v.t.

I jernalderen blev hagekorset særlig populært blandt de germanske folk.

Nazisternes brug af hagekorset

Påvirket af okkultisterne Guido List (1848-1919) og Jörg Lanz von Liebenfels (fødenavn Adolf Lanz, 1874-1954) satte nazisterne det sorte hagekors i et hvidt, rundt felt i deres røde fane. Den 12. marts 1933 blev hagekorsfanen ophøjet til rigsflag som symbol på "den germanske races kraft og genfødsel".

I 1945, efter 2. Verdenskrig, blev hagekorsfanen forbudt i Tyskland. Anden brug, fx finske og lettiske militærflys nationalitetsmærker og Ny Carlsbergs mærke fra 1881, bortfaldt for ikke at blive forbundet med nazismen.

Både Sri Lanka (1957) og Indien (1977) har forsøgt at få godkendt hagekorset som et Røde Kors-symbol, hvilket mislykkedes.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig