Co-assurance, forsikringsaftale, som indebærer, at en forsikringstagers risiko overtages af flere forsikringsselskaber, co-assurandører. Fordelingen af hæftelsen fremgår af co-assurancepolicen, som er fællespolice for selskaberne. Der er ikke solidarisk hæftelse mellem selskaberne. Ofte er et af selskaberne administrator, ledende co-assurandør, og koordinerer på co-assurandørernes vegne de beslutninger, som vedrører forsikringstager.