Kombineret erhvervsforsikring, forsikring, som formentlig er den mest almindelige forsikringsform inden for erhvervslivet. Dækning for brand-, tyveri- og vandskade samles i én police, der kan suppleres med driftstabsforsikring. En kombineret erhvervsforsikring omfatter alt løsøre i en virksomhed, dvs. maskiner, inventar, værktøjer, redskaber og varer. I policen anføres dels en forsikringssum svarende til løsørets nyværdi, dels en forsikringssum for driftstab.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.