Præcedens, i jura det forhold, at en retsafgørelse har betydning ikke alene for den konkrete sag, men også for afgørelser i lignende fremtidige sager, se præjudikat.
På kontinentet er præcedens som i Danmark ikke bindende for domstolene, men en vigtig retskilde, særlig når afgørelsen er truffet af en ankeinstans. I Storbritannien derimod er præcedens bindende for domstolene. Domme, der er afsagt af den øverste domstol, House of Lords, binder alle andre domstole, men House of Lords kan undtagelsesvis tilsidesætte en af sine tidligere domme. Domme, der er afsagt af The High Court og The Court of Appeal, er bindende for retten og alle underordnede domstole. Præcedensvirkningen er dog kun knyttet til dommens ratio decidendi, dvs. dommens begrundelse for resultatet, og ikke til et obiter dictum, dvs. en udtalelse i dommen, der giver udtryk for en bestemt retsopfattelse.
Den retssætning, som britiske dommere udleder af en dom, er nøje knyttet til sagens faktum, og det beror altid på et skøn, hvilke faktiske forhold i sagen der var afgørende for dommens resultat. Når en domstol skal tage stilling til, om en sag skal afgøres på samme måde som en tidligere pådømt sag, skal den vurdere, om sagen vedrører det samme som den tidligere sag. Kunsten at adskille fortilfælde, "to distinguish a precedent", er ofte dyrket med så stor færdighed, at engelske domstole sjældent er nødt til at afgøre en sag efter et fortilfælde, som de ikke anser for rimeligt at følge. Det er derfor ikke sikkert, at de britiske domstole i praksis er mere bundet af fortilfælde end de kontinentale domstole.
Se også case law.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.