Retskilder er de faktorer, som danner grundlaget for at opnå viden om, hvad der er gældende ret. Lovgivningen er den primære retskilde, som altid skal tages i betragtning ved fastlæggelse af retsstillingen. Retspraksis er også en vigtig retskilde, især hvis der foreligger en afgørelse fra Højesteret (se præjudikat) eller en afgørelse fra EU-Domstolen eller fra Menneskerettighedsdomstolen vedrørende Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Andre faktorer, der kan anvendes som retskilder, er fx retssædvaner, aftaler, lovforarbejder, administrativ praksis, administrative retsforskrifter, udtalelser fra Folketingets Ombudsmand samt retsvidenskabens analyser. Herudover anvendes traditionelt også forholdets natur som retskilde.

Der kan ikke opstilles en fast prioritering af retskilderne, idet de i konkrete tilfælde alle kan have betydning for, hvad der er gældende ret.

Der er stor forskel på retskildeopfattelsen inden for forskellige retssystemer, se fx case law.

Retskildepolycentri

Retskildepolycentri er en nyere retsvidenskabelig erkendelse af, at dannelsen af retskilder i forskellige fora i det moderne samfund kan resultere i, at en retskilde kan have forskellig virkning for forskellige retsanvendere. Teorien bryder med den hierarkiske retskildeopfattelse. Teoriens ophavsmand er den danske juraprofessor Henrik Zahle.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig