Forligsinstitutionen, statsligt organ, oprettet ved lov i 1910 til mægling i arbejdsstridigheder. Forligsinstitutionen har særlig betydning i perioden fra overenskomsternes udløb, til nye er indgået, idet arbejdsmarkedets organisationer i denne periode har ret til at iværksætte strejke eller lockout. Lov om mægling i arbejdsstridigheder etablerer et system, der tjener til at undgå eller dæmpe disse konflikter (interessekonflikter). Forligsmanden kan således udsætte varslede konflikter og har ret til at fremsætte mæglingsforslag.
Mæglingsforslag kan forkastes, såfremt der på lønmodtagerside er et flertal imod forslaget. Hertil kræves dog, at mindst 40 % af de stemmeberettigede lønmodtagere har deltaget i afstemningen. Såfremt mindre end 40 % har deltaget, bliver mæglingsforslaget kun forkastet, hvis mindst 25 % af samtlige stemmeberettigede lønmodtagere har stemt imod forslaget. Forligsmanden kan sammenkæde mæglingsforslag inden for forskellige overenskomstområder, men kun i situationer, hvor forhandlingsmulighederne på det pågældende område må anses for udtømte; arbejdsstandsning kan først iværksættes på femtedagen efter forkastelse af et mæglingsforslag eller et forhandlingssammenbrud.
Forkastede mæglingsforslag kan tvinges igennem af Folketinget, ved at forslaget "ophøjes til lov", hvilket i perioder er sket jævnligt.
Se også urafstemning og Arbejdsretten.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.