funktionær

Funktionær, (af fr. fonctionnaire 'embedsmand', af fonction 'embede, bestilling, funktion'), lønmodtager med særlig tilknytning til arbejdsgiveren og med særlig tryghed i ansættelsen. Der findes i Danmark en lang tradition for at skelne mellem ansatte. Bestemmelsen i Christian 5.s Danske Lov 3-1-7 om regnskabspligtigt personales pligter har været tolket som et udtryk herfor, og A.S. Ørsted antydede den retlige forskel mellem almindelige tjenestefolk på den ene side og huslærere, fuldmægtige, fogeder, skrivere mfl. på den anden. I slutningen af 1800-t. udvikledes efterhånden en nuanceret retspraksis, som tidligt tillagde såkaldte "højere tjenende" en særstilling.

Funktionærrettighederne blev i 1938 nedfældet i Funktionærloven og har herefter ikke kunnet fraviges ved aftale. Loven er siden gradvis blevet udbygget. Den omfatter i 2006 ansatte, som overvejende er beskæftiget inden for handels- og kontorarbejde, inden for lagerekspedition eller inden for teknisk eller klinisk bistandsydelse af ikke-håndværks- eller fabriksmæssig karakter. Desuden omfatter den ansatte, som væsentligst er beskæftiget med arbejdsledelse. For begge grupper kræves mindst 8 timers funktionærarbejde pr. uge.

Funktionærloven sikrer et opsigelsesvarsel på op til seks måneder fra arbejdsgiverside mod en måned fra funktionærside, et værn mod usaglig afskedigelse samt ret til fratrædelsesgodtgørelse ved høj anciennitet. Loven indeholder tillige regler om erstatning til funktionærer ved misligholdelse af ansættelsesforhold, regler om fuld sygeløn under visse betingelser, om forhold ved værnepligt, om lønkrav under graviditet, om efterløn til en afdød funktionærs efterladte og om konkurrenceklausulers gyldighed mv. Endvidere fastslås funktionærers ret til at organisere sig. Midt i 1990'erne er der i Danmark flere funktionærer end håndværkere og andre former for arbejdere. I nyere tid har mange kollektive overenskomster tillagt traditionelle arbejdergrupper rettigheder svarende til funktionærens.