Dødsbo, en afdød persons formuemasse bestående af aktiver og passiver, som opgøres og fordeles mellem arvinger og/eller kreditorer ved et skifte.

Dødsboers skattepligt

De fleste dødsboer er skattefrie; skattepligt indtræder kun, hvis boets bruttoaktiver ved dødsfaldet eller dets nettoaktiver ved dødsfaldet eller ved boets afslutning overstiger visse årligt fastsatte bundgrænser, eller hvis boets behandling varer mere end 15 måneder.

Boets indkomst og formue opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler suppleret af en række særregler. Indkomstskatteprocenten er 50, beregnet af indkomsten minus det årligt fastsatte bundfradrag. Formuebeskatningen følger de almindelige regler.

Som hovedregel anses den indkomstskat, som den afdøde har betalt i dødsåret, for den endelige afgørelse af skattemellemværendet indtil dødsfaldet. Såvel skattevæsenet som dødsboet kan dog kræve en nøjagtig opgørelse af indkomsten indtil dødsfaldet, en mellemperiodeansættelse, og dermed en regulering af den skat, der er betalt indtil da.

Den skattemæssige avance, som boet eventuelt opnår ved at udlægge visse aktiver, fx aktier, erhvervsejendomme, varelagre og driftsmidler til arvinger, kan i visse tilfælde holdes uden for bobeskatningen, ved at arvingerne succederer, dvs. indtræder i boets skattemæssige stilling. Beskatning finder i så fald først sted, når arvingerne afhænder aktivet, se avancebeskatning. Som kompensation for den latente skattebyrde, der hviler på et udlagt aktiv, beregnes en passivpost på normalt 30 % af avancen. Passivposten udlægges til arvingerne sammen med aktivet og fragår derved i arvebeholdningen. Om arveafgift, se boafgift.

Dødsboskiftereformen

Antallet af skifteformer (behandlingsmåder) blev ved en ny lov, der trådte i kraft 1.1.1997, reduceret til fem: boudlæg, ægtefælleudlæg, uskiftet bo, bobestyrerbehandling og privat skifte. Hermed blev det hidtidige gældsvedgåelsessystem afskaffet.

Et gennemgående træk ved det nye system er, at boets solvens/insolvens nu er afgørende for, om arvingerne eller kreditorerne har bestemmelsesretten i boet. Overstiger værdien af boets aktiver værdien af afdødes gæld, er boet solvent, og arvingerne har derfor bestemmelsesretten.

Fra dødsfaldet til skifterettens udlevering af dødsboet

Bevis for dødsfaldet foreligger normalt i form af en dødsattest, men kan også bestå i en dødsfaldskendelse eller en dødsformodningsdom; se også dødsanmeldelse.

Hvis ikke spørgsmålet om, hvorledes boet skal behandles, bliver afgjort på skriftligt grundlag, indkalder skifteretten inden for 3-4 uger til et førstegangsmøde. Forinden indhenter skifteretten en række fornødne oplysninger om arveforholdene fra Det Centrale Personregister og Centralregisteret for Testamenter eller på anden måde. De pårørende, som møder, har endvidere pligt til at give de oplysninger om arveforholdene, som de er bekendt med.

Fra dødsfaldet og indtil dødsboets udlevering til behandling er det skifteretten, der har ansvaret for dødsboet. Kun skifteretten kan disponere over eller give tilladelse til, at andre disponerer over boets aktiver. Enhver, der er i besiddelse af afdødes værdier, har pligt til at opbevare tingene på betryggende måde og er forpligtet til at informere skifteretten, hvis de får kendskab til, at den afdødes aktiver ikke opbevares på betryggende vis. Skifteretten kan om fornødent sikre og registrere særligt udsatte aktiver.

Retssager og udlæg er i denne periode med ganske få undtagelser afskåret, idet fordringer og krav i stedet skal anmeldes til skifteretten. Skifteretten kan, når boets forhold taler herfor, udpege en midlertidig bobestyrer til at tage sig af forhold, der ikke tåler udsættelse.

Berigtigelse af dødsboet, dvs. udleveringen af boet til behandling, sker ved skifterettens udstedelse af skifteretsattest til arvingerne, den afdødes efterlevende ægtefælle, en modtager af et boudlæg eller en bobestyrer.

Åbningsstatus

Der skal indleveres en åbningsstatus i uskiftede boer, privat skiftede boer (se privat skifte) og bobestyrerboer.

I uskiftede boer skal den afdødes ægtefælle inden seks måneder efter dødsfaldet indlevere en opgørelse over de aktiver og passiver, der hørte til ægtefællernes fælleseje og til den efterlevende ægtefælles fuldstændige særeje.

I privat skiftede boer skal åbningsstatus med angivelse af værdien af den afdødes aktiver og passiver pr. dødsdagen indgives til skifteretten inden seks måneder efter udleveringen af dødsboet.

I bobestyrerboer udarbejder bobestyreren åbningsstatus snarest efter proklamafristens udløb, se proklama. Det skal i bobestyrerboer fremgå af åbningsstatus, om boet er insolvent, solvent eller tvivlsomt solvent. Hvis boet ikke er insolvent, dvs. at værdien af gælden ikke overstiger værdien af aktiverne, har arvingerne herefter bestemmelsesretten i boet.

Skifterettens vejledningspligt

Skifteretten er forpligtet til at vejlede den afdødes ægtefælle, arvinger, legatarer og andre berettigede om deres retsstilling i relation til dødsbobehandlingen.

Boets slutning

I ordinært privat skiftede boer samt bobestyrerboer skal der indleveres en boopgørelse med en bestemt skæringsdag. Skæringsdagen er den dato, hvor ejendomsretten til og skattepligten af de udloddede aktiver overgår til den afdødes arvinger og legatarer.

Skifterettens revision

Arbejdet med revision af boopgørelsen er opdelt, således at skatteforvaltningen skal godkende værdiansættelserne i boopgørelsen og kan påpege forhold, som skifteretten skal undersøge nærmere. Skifteretten står for resten af revisionen, der skal være grundig, hvis der i dødsboet er arvinger, repræsenteret ved værge eller skifteværge. Bortset herfra er kun en stikprøvekontrol nødvendig.

Genoptagelse

Ved genoptagelse af et dødsbo forstås, at skifteretten sætter en afsluttet skiftebehandling i gang på ny. I Dødsboskifteloven er angivet en række typetilfælde, hvor genoptagelse kan finde sted

Dødsbobeskatning

Dødsboer kan skattemæssigt opdeles i tre kategorier. Den første er boer, hvor den efterlevende ægtefælle pligtmæssigt beskattes af de indtægter og udgifter, der stammer fra den afdødes formue. Ved et uskiftet bo eller ægtefælleudlæg er den efterlevende ægtefælle således også skattepligtig af indtægter og udgifter, der vedrører den afdødes formue. Tilsvarende gælder, hvis den efterlevende ægtefælle er eneste legale arving.

Herefter følger den kategori af boer, der beskattes som selvstændige skattesubjekter. De skattepligtige dødsboer beskattes med 50 % af boets indkomst i boperioden og den afdødes indkomst i mellemperioden. Mellemperioden er tidsrummet fra udløbet af afdødes seneste indkomstår forud for dødsfaldet til og med dødsdagen. I den beregnede boskat kan fradrages månedlige mellemperiode- og bofradrag. Der gælder særlige regler for beskatning af insolvente dødsboer.

Endelig er der boer, som ikke beskattes. Hvis den efterlevende ægtefælle ikke er skattesubjekt, afhænger boets skattepligt af, om boets aktivmasse eller nettoformue ved boets slutning overstiger visse rimelig høje og årlig regulerede grundbeløb. Dødsboer er ikke skattepligtige, hvis boet størrelsesmæssigt befinder sig under disse grundbeløb, hvilket gælder langt de fleste dødsboer.

Læs om behandling af dødsboer på Danmarks Domstoles hjemmeside

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig