En dødsformodningsdom er en dom, hvorefter en bortebleven person anses for afgået ved døden med de deraf følgende retsvirkninger efter en særlig fremgangsmåde og med varierende frister.

Sag om dødsformodningsdom kan først rejses, fem år efter at en bortebleven person sidst vides at have været i live. Hvis den borteblevne ved sin forsvinden var i livsfare, eller der af andre grunde er særdeles høj grad af sandsynlighed for, at den pågældende er død, kan sag allerede anlægges efter seks måneder. Anser retten det for bevist, at den borteblevne har været forsvundet i det angivne tidsrum, indkaldes den pågældende ved en offentlig bekendtgørelse i Statstidende. Der skal forløbe mindst en måned fra indkaldelsen til det afsluttende retsmøde. Herefter kan der normalt afsiges dødsformodningsdom med angivelse af den dag, fra hvis udløb dødsformodningen skal regnes. Denne dag er som udgangspunkt den sidste dag i den måned, hvor fristen udløb.

Sagen skal normalt anlægges ved byretten i den retskreds, hvor den borteblevne sidst opholdt sig eller havde bopæl i Danmark, og der kræves retlig interesse for at kunne rejse sag om dødsformodningsdom.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig