Statsrådet den 14. januar 2024

Statsrådet den 14. januar 2024 hvor dronning Margrethe 2. underskriver sin abdikation hvorefter hendes ældste søn overtager tronen som Frederik 10.

Statsrådet den 14. januar 2024
Byline: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Statsrådet er et dansk statsorgan bestående af kongen (dronningen såfremt hun er regenten), den myndige tronfølger og samtlige ministre.

Statsrådets møder, hvori alle love og vigtige regeringsforanstaltninger forhandles, kaldes statsråd. Hovedindholdet af møderne er den endelige formelle stadfæstelse af love og godkendelser.

Der afholdes statsråd ca. 8 gange årligt, næsten altid onsdag og normalt i Statsrådssalen på Christiansborg. Reglerne om statsråd findes navnlig i Grundlovens § 17.

Statsrådet ledes af regenten

Kongen fører forsædet under Statsrådets møder. I tilfælde af, at kongen er forhindret i at møde frem, er det i første række tronfølgeren og ellers en rigsforstander, der fører forsædet.

I Statsrådet forelægges sagerne for kongen af den pågældende fagminister. Statsministeriets departementschef er sekretær for Statsrådet og er den eneste embedsmand, der er til stede under møderne.

Mødernes forløb

Møderne i Statsrådet afvikles normalt på den måde, at ministrene i statsrådsrækkefølgen går ind i forværelset til Statsrådssalen, hvor kongen hilser på hver enkelt. Inde i Statsrådssalen tager kongen plads for bordenden. Statsministeren sætter sig til venstre og traditionelt er det udenrigsministeren, hvis tronfølgeren ikke deltager i statsrådsmødet, der sætter sig til højre for kongen. De øvrige ministres pladser er tilsvarende efter statsrådsrækkefølgen skiftevis på venstre og højre side af bordet.

Statsrådsbehandlingen af de enkelte sager påbegyndes ved, at kongen nævner den minister, der har den første sag. Ministeren rejser sig, og kongen læser titlen på lovforslaget op, hvorefter ministeren forelægger lovforslaget med en kort tale. Ministeren bliver stående, indtil kongen har påtegnet og leveret sagen tilbage.

Underskrift uden for Statsrådet

I praksis sker det ofte, at kongen uden for Statsrådet underskriver de forelagte sager, hvorefter disse underskrifter efterfølgende bekræftes i et møde i Statsrådet. Der er tale om en praksis (såkaldt "korroborationspraksis"), der strider mod grundlovens § 17, men som i dag må anses for at være udtryk for en forfatningsretlig sædvane på grundlovsniveau.

Historien bag Statsrådet

Statsrådsmøde 15. januar 1972
Dronning Margrethe 2. til møde i Statsrådet 15. januar 1972 i forbindelse med tronskiftet og hendes udråbelse til dronning.
Statsrådsmøde 15. januar 1972
Af /Ritzau Scanpix.

Statsrådet blev oprettet i forbindelse med indførelsen af Grundloven af 1849. Grundlovens statsråd kan i mange henseender betragtes som en videreførelse af Enevældens geheimekonseil, der blev etableret allerede i 1670. Under Struensee ophævedes Geheimekonseilet, men efter Struensee’s fald genopstod det i 1772, nu under navn af Geheimestatsrådet. Ved Grundloven af 1866 ændredes navnet til Statsrådet.

Debat om modellen

Modellen med Statsrådet har de seneste årtier flere gange været kritiseret offentligt af især tidligere ministre. Det er her blevet fremhævet, at Statsrådet kun er et forum for den formelle bekræftelse af beslutninger og at møderne set i det perspektiv unødigt lægger beslag på ministrenes tid.

Statsrådsbehandlingen er imidlertid en del af den procedure, som Grundloven foreskriver for at tilvejebringe ny lovgivning. På det symbolske plan bekræfter statsrådsbehandlingen kongens tilknytning til regeringen og statsstyret, men statsrådsbehandlingen er uden reel indflydelse på indholdet af de trufne beslutninger.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig