En retsstat er en stat, der styres af en generel lovgivning, der er gennemført med deltagelse af folkevalgte repræsentanter. Modsætningen til en retsstat er stater, der styres enevældigt eller teokratisk, dvs. at Gud anses for lederen, eller af korporativt legitimerede myndigheders enkeltafgørelser (se korporatisme).
Karakteristisk for en retsstat er, at borgerne har frihedsrettigheder, fx ytringsfrihed og foreningsfrihed, at mindretals interesser beskyttes, at civil og militær retspleje er adskilt, og at domstolene er uafhængige af den udøvende magt. I en retsstat er der lighed for loven, korruption og nepotisme bekæmpes, og forvaltningen udøves efter legalitetsprincippet, dvs. at myndighedsafgørelser, der griber ind i borgernes frihed og rettigheder, har hjemmel i lov.
Begrebet retsstat blev først anvendt i forbindelse med de borgerlige frihedsrevolutioner i 1800-t., men det anvendes fortsat, fx i den tyske grundlov, Grundgesetz für die Bundesrepublik Deutschland (1949), i EU-retten og i retsteorien.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.