Culpa er en grundlæggende betingelse i dansk ret for at pålægge erstatningsansvar uden for kontraktforhold. En skadevolder har udvist culpa, optrådt culpøst, overtrådt culpareglen, hvis denne har handlet enten forsætligt, dvs. med vilje og viden om handlingens elementer og følgerne heraf, eller uagtsomt. Modsat diskulpere fritage for skyld.

Faktaboks

Etymologi
Culpa er latin for 'skyld' eller 'brøde'.

Efter traditionel opfattelse har en skadevolder handlet uagtsomt, hvis denne ikke har udvist den forsigtighed og omhu, den agtpågivenhed, som en god familiefar, en bonus pater familias, ville udvise i den samme situation.

Ved bedømmelse af konkrete situationer giver denne definition dog ikke megen vejledning, fordi de tilfælde, som reglen skal regulere, er så forskelligartede.

Derfor ser man ved konkret culpabedømmelse på, hvad der anses for acceptabelt på det pågældende område. I den forbindelse kan det få betydning, om det ved lov eller anden forskrift, som er udfærdiget af en offentlig myndighed, er fastlagt, hvad der er rigtig optræden.

Hvis dette ikke kan afgøres, vil man især lægge vægt på handlingens farlighed (dvs. risikoen for, at den medfører skade), dens evne til at forvolde skade, og om det havde været muligt for skadevolderen at undgå skaden.

Hvis risikoen for skade var stor, hvis skadens størrelse er betydelig, og hvis skaden kunne have været undgået, fx ved anvendelse af en anden metode eller ved at have iværksat sikkerhedsforanstaltninger, er det sandsynligt, at den pågældende adfærd vil blive betragtet som culpøs.

Om en udvist uagtsomhed er grov eller simpel, dvs. om der er optrådt mere eller mindre skødesløst, er som udgangspunkt uden betydning ved den erstatningsretlige culpabedømmelse. Har skadevolder handlet forkert – dvs. er ansvarlig – kan det dog være vigtigt at finde ud af, om skaden er forvoldt ved en simpel uagtsomhed, grov uagtsomhed eller med forsæt (med vilje). Denne vurdering af handlingen eller undladelsen har nemlig betydning for, om skadevolderens ansvarsforsikring skal betale for skaden hos skadelidte. Det skal den som udgangspunkt kun, hvis der er tale om simpel uagtsomhed.

Ud over culpabetingelsen stilles der krav i dansk ret om, at skadelidte skal bevise et økonomisk tab, at der er årsagssammenhæng (kausalitet), og at der er påregnelighed (adækvans) mellem handlingen/undladelsen og skaden.

Historie

I romerretten betegnede ordet culpa skyld i form af forsæt eller uagtsomhed. Ordet dolus omfatter alene forsæt. Begrebet culpa optræder i forskellige former i de forskellige romerske aftaleformer (kontraktforhold). Uden for kontrakt anerkendtes culpa i visse tilfælde som ansvarsnorm, men først langt senere er den såkaldte culparegel udviklet til en almindelig erstatningsregel. I romerretten sondredes undertiden mellem grov og simpel uagtsomhed (culpa lata og culpa levis).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig