Kriminalforsorgen er daglige tale for Direktoratet for Kriminalforsorgen. Kriminalforsorgen har som overordnet mål at medvirke til at begrænse kriminaliteten, et mål, den har tilfælles med politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Kriminalforsorgens hovedopgave er at fuldbyrde de straffe, som domstolene har idømt, nemlig fængsel, bødeforvandlingsstraf, samfundstjeneste eller forvaring.

Kriminalforsorgen gennemfører også varetægtsfængsling og frihedsberøvelse efter Udlændingeloven, ligesom den fører tilsyn med prøveløsladte og betinget dømte, med psykisk syge kriminelle, der er dømt i henhold til Straffeloven §§ 68 og 69 (se behandlingsdom), og med fængselsdømte, der afsoner deres straf i hjemmet med elektronisk fodlænke i henhold til straffuldbyrdelsesloven § 78 a. Endvidere udarbejder den personundersøgelser i medfør af Retsplejeloven § 808.

Kriminalforsorgens formål, hovedopgaver og principper blev i 1993 formuleret i et principprogram, se indsat.

Organisation

Kriminalforsorgen hører under Justitsministeriet og ledes af en direktør, der mht. afgørelse af konkrete og generelle sager vedrørende fuldbyrdelse af strafferetlige retsfølger står umiddelbart under justitsministeren.

Direktoratet for Kriminalforsorgen er den centrale styrelse, under hvilken der er fire områdekontorer, der styrer driften af de forskellige institutioner i hvert af de fire geografiske områder. Inden for hvert område er der såvel fængsler som udslusningsfængsler samt Kriminalforsorgen i Frihed (KiF). Der findes i alt 13 fængsler, 34 arresthuse (inklusiv Nykøbing Sjælland fængsel og Københavns fængsler), syv udslusningsfængsler og KiF-afdelinger (Kriminalforsorgen i Frihed).

Ungekriminalforsorgen blev oprettet den 1. januar 2019 som led i Lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet (Lov nr. 1705 af 27 december 2018). Ungekriminalforsorgens opgave er at føre tilsyn med, at børn og unge mellem 10 og 17 år efterlever de straksreaktioner og forbedringsforløb, som Ungdomskriminalitetsnævnet har truffet afgørelse om.

Personale

Omregnet til heltidsansatte beskæftigedes der i Kriminalforsorgen i 2021 ca. 4.315 personer; af de ansatte var 1.978 opsynspersonale. 48 % af Kriminalforsorgens samlede personale er kvinder.

Fængselsbetjente uddannes på Kriminalforsorgens uddannelsescenter i et treårigt forløb, som veksler mellem undervisning og praktisk arbejde i fængsler og arrester. Fængselsfunktionærer uddannes til et arbejdsområde, der ikke blot omfatter traditionelle fængselsopgaver som opretholdelse af orden og sikkerhed, men også tager sigte på de indsattes beskæftigelse, sagsbehandling og fritidsaktiviteter.

Fængslerne ledes af en fængselsinspektør, som oftest en jurist. Endvidere er der i fængslerne ansat administrativt personale, socialrådgivere og lærere; kun i større fængsler er læger, psykiatere, psykologer, sygeplejersker og præster fuldtidsansatte.

Økonomi

Kriminalforsorgens budget udgør ca. 4 mia. kr. (2022), heraf anvendes omkring 66 % til personalelønninger, idet fængsler og arrester er døgninstitutioner og derfor har store personaleudgifter.

Inden for de enkelte institutionstyper findes væsentlige forskelle; de lukkede fængsler kostede i 2020 2.039 kr. pr. indsat pr. dag, de åbne 1.434 kr., mens udslusningsfængslerne var 1.300 kr. pr. dag.

Strafmassen

Strafmassen, dvs. den årlige samlede idømte fængselsstraf var i 2021 på 73.577 måneder. I 2012 var den på 70.576 måneder. Samtidig er antallet af ubetingede domme faldet i perioden fra 10.589 i 2012 til 7.318 i 2021. I 2021 var 53 % af dommene på under 4 måneder og udgjorde 9 % af strafmassen. 11 % af dommene var på 2 år og derover, men lagde beslag på 60 % af strafmassen. I 2021 blev der iværksat alt 1.965 afsoninger på bopælen (fodlænke).

Der afsiges mange korte domme med deraf følgende hurtig omsætning, mens de relativt få domme over to år fylder meget i de enkelte fængsler, navnlig i de lukkede.

De dømtes sociale baggrund

De dømtes sociale baggrund er væsensforskellig fra normalbefolkningens. Af de i alt 8.928 nye indsættelser i fængsler og arresthuse i 2021 var 852 kvinder og 8.076 var mænd. 787 personer, heraf 79 kvinder var indsat i Kriminalforsorgens institutioner for frihedsberøvede asylansøgere. På en bestemt dato – den 14. december 2021 – var ca. 2/3 af de dømte mellem 20 og 39 år. 73 % var danske statsborgere.

Mere end halvdelen har ingen erhvervsuddannelse og er derfor uden for arbejdsstyrken og på kontanthjælp eller anden overførselsindkomst; deres sociale netværk er svagt, og ca. 1/5 er præget af stofmisbrug, mens 1/5 har alkoholproblemer.

Fra 1970'erne til 2001 lå det gennemsnitlige daglige antal indsatte i fængsler og arrester nogenlunde konstant på ca. 3300, til trods for at den anmeldte kriminalitet i samme periode blev næsten fordoblet. Det var set i forhold til de fleste andre lande en bemærkelsesværdig udvikling, hvis vigtigste elementer var nedsættelse af strafferammer og øget anvendelse af alternativer til frihedsstraf, fx bøder, betingede domme, behandling i stedet for straf og samfundstjeneste. Siden 2001 har udviklingen fulgt den generelle internationale tendens til strengere straffe. Det gennemsnitlige daglige antal indsatte var i 2005 lidt over 4000. I 2014 var det faldet til ca. 3800. I 2021 var det steget til 4.169 indsatte pr. dag. I 2021 var pladserne i gennemsnit belagt med 100,2 %, hvilket betegnes som overbelægning.

Arrester og Københavns fængsler

Arrester og Københavns fængsler er primært beregnet til varetægtsfængslede, men de anvendes også til fuldbyrdelse af frihedsstraffe under seks måneder.

I næsten alle politikredse findes arrester, som er små lukkede fængsler med plads til 13-70 indsatte. Den samlede kapacitet på ca. 2.029 pladser er fordelt på 34 arrester og syv arrestafdelinger i fængslerne ( Enner Mark Fængsel, Horserød Fængsel, Jyderup Fængsel, Nr. Snede Fængsel, Nyborg Fængsel, Sdr. Omme Fængsel, Storstrøm Fængsel). Københavns fængsler, dvs. Vestre Fængsel og Blegdamsvejens Fængsel, dækker det storkøbenhavnske område med 545 af pladserne. Frihedsberøvede asylansøgere var i 2021 placeret på Udlændingecenter Ellebæk, der også har en arrestafdeling, samt i Åbenrå Arrest. Hvad angår afviste asylansøgere, der står over for udsendelse, og som opholder sig på udrejsecentrene Sjælsmark og Kærshovedgård, har Udlændingestyrelsen det overordnede ansvar for udrejsecentrene. Ansatte i kriminalforsorgen gør dog tjeneste på de to udrejsecentre.

Arbejdet varetages af fængselsfunktionærer med bistand fra socialrådgivere i Kriminalforsorgens lokale afdeling samt af værkmestre, deltidsansatte lærere, sygeplejersker og læger.

Københavns fængsler er organisatorisk og personalemæssigt opbygget som fængslerne og ledes af en institutionschef.

Som hovedregel har de varetægtsfængslede adgang til fællesskab med andre indsatte. Retten kan dog bestemme, at en varetægtsfængslet skal være isoleret, bl.a. af hensyn til politiets efterforskning.

Fængsler

Kontrol og sikkerhed er Kriminalforsorgens ene hovedopgave, den anden er at støtte og motivere de dømte til gennem personlig, social og arbejds- og uddannelsesmæssig udvikling at leve en kriminalitetsfri tilværelse.

Fængsler udgør hovedparten af Kriminalforsorgens virksomhed med en samlet kapacitet på i alt 4.422 pladser fordelt med 1.104 lukkede pladser, 1.089 åbne pladser og 2.029 arrestpladser (2021). De lukkede pladser findes i såvel lukkede fængsler som i åbne fængsler med lukkede pladser. Lukkede fængsler omfatter Enner Mark i Østjylland, Nyborg og Ringe på Fyn, Herstedvester i Albertslund og Storstrøms fængsel på Falster. Derudover findes der lukkede pladser i åbne fængsler i Jyderup på Vestsjælland, Kragskovhede i Nordjylland, Nr.Snede i Midtjylland, Renbæk i Sønderjylland og Søbysøgård fængsel på Fyn. De 1.089 åbne pladser fordelte sig i de otte åbne fængsler: Horserød i Nordsjælland, Jyderup, Kragskovhede Nr. Snede, Møgelkær ved Horsens, Renbæk, Sønder Omme og Søbysøgård.

Fængselsstraf skal så vidt muligt udstås i et åbent fængsel, der er karakteriseret ved en ringe grad af statisk sikkerhed, dvs. med kun ringe værn mod undvigelse og med stor bevægelsesfrihed inden for fængslets område.

Danske fængsler er efter internationale forhold små, dvs. med 90-280 pladser. Personaledækningen er faldet i de seneste år med 1,4 indsat pr. fængselsbetjent i 2015 til 2,2, indsatte per fængselsbetjent i 2020. Både åbne og lukkede fængsler er opdelt i mindre afdelinger med 15-25 enestuer/celler på ca. 7 m2 hver.

I åbne fængsler kan den indsatte have private ejendele som tv, musikanlæg, bøger, udsmykning og privat tøj. I de åbne fængsler er der kort- og mønttelefoner, som de indsatte kan bruge. Det er også muligt leje en særlig mobiltelefon, som bliver fastgjort i cellen. Man skal selv betale udgifterne til telefonering. I lukkede fængsler og arrester kan elektriske apparater ikke medbringes pga. risiko for indsmugling. I stedet stilles de til rådighed af institutionen, til dels på lejebasis. I de lukkede fængsler kan indsatte ringe til 10 personer, som er godkendt på forhånd. Alle samtaler optages på bånd, og de bliver kontrolleret bagefter ved stikprøver. Indsatte kan ikke modtage opringninger udefra i et lukket fængsel. Det er ifølge straffeloven § 124, stk. 5 strafbart at være i besiddelse af mobiltelefon eller lignende kommunikationsudstyr i lukkede fængsler og arresthuse. Overtrædelse straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.

Der er mulighed for fællesskab på afdelingen, men også fællesskab med indsatte fra andre afdelinger under arbejde og undervisning og i fritiden. Indsatte i et lukket fængsel kan frivilligt afsone i enrum eller på afdelinger, der ikke har fællesskab med resten af fængslet.

Denne mulighed vælges bl.a. af sårbare indsatte, der trues og udnyttes af dominerende medindsatte. Bl.a. derfor, men også af behandlingsmæssige grunde, deles fængslerne mere og mere op i adskilte afdelinger.

Bygningerne er ofte gamle og ikke fuldt ud indrettet til deres aktuelle formål. Standarden ligger i mange tilfælde langt under den standard, som døgninstitutioner i Danmark i øvrigt har, se også fængsel – fængselsbygninger.

Rettigheder og pligter

Straffen er selve frihedsberøvelsen. Den indsatte skal respekteres som menneske og skal ikke pålægges andre begrænsninger end dem, der følger af lovgivningen, og som er nødvendige for at gennemføre frihedsberøvelsen.

De indsatte skal efterleve institutionernes regler og kan straffes disciplinært med bøde eller strafcelle eller med andre indgreb, fx udelukkelse fra fællesskab eller overførsel fra åbent til lukket fængsel. Strafcelleanbringelser foregår i isolation uden mulighed for fællesskab med medindsatte. I 2015 var der tale om 2.579 strafcelleanbringelser. I 2018 var tallet steget til 4.753 for så at falde til 3.779 i 2021.

Det vigtigste middel til regulering af livet i dagligdagen er imidlertid den dynamiske sikkerhed, dvs. personalets tilstedeværelse og meningsfulde kontakt under arbejde, sagsbehandling og fritid med de indsatte; livet og de personlige udviklingsmuligheder skal mest muligt ligne virkeligheden uden for fængslet. De indsatte er omfattet af samfundets almindelige retssikkerhedsgarantier, der i totale institutioner er særlig væsentlige.

Med ikrafttrædelsen af Straffuldbyrdelsesloven i 2001 blev der for første gang opstillet regler for de indsattes rettigheder og pligter med udgangspunkt i en samlet lov.

Kontakt med omverdenen

Et fængselsophold er, kort eller langt, en parentes i fangens liv, og muligheden for at holde kontakt til familie og venner og i det hele taget til det liv og det samfund, som han eller hun skal ud til, er afgørende for en god udslusning.

I et lukket fængsel kan telefon kun benyttes under særlige betingelser, mens der i åbne fængsler er mønttelefoner; breve kan sendes og modtages ubegrænset, kun under helt særlige forhold kan de kontrolleres; pårørende kan besøge den indsatte i fængslet enten i særlige besøgsværelser eller på den indsattes stue, som det sker i nogle åbne fængsler.

For at mindske indsmugling i lukkede fængsler og arrester visiteres både indsatte og besøgende ved hjælp af detektorkarme og bagagescannere mv. Besøg overværes normalt ikke af personalet, og mødet giver derfor mulighed for seksuelt samvær med partneren.

I lukkede fængsler er der mulighed for besøg i 2-4 timer alle hverdage efter arbejdstid samt lørdag og søndag; i åbne fængsler almindeligvis kun i weekender og på helligdage, men da ofte i længere tid.

De indsatte kan få tilladelse til midlertidig at forlade fængslet. Alle udgange skal have et bestemt formål, og en vis del af afsoningstiden skal normalt være gået, inden udgang kan gives. Der skal i hvert enkelt tilfælde foretages en konkret vurdering med henblik på risikoen for ny kriminalitet, udeblivelse, indsmugling af stoffer e.l.

Udgang fra åbent fængsel er mest almindeligt. I 2014 var der udgang fra fængslerne i 57.900 tilfælde; i 2021 var antallet af udgange 24.928 tilfælde. I hele perioden er ca. 0,1 % af tilfældene blev udgangen misbrugt til ny kriminalitet. I 2021 var formålet med 35 pct. af udgangene besøg hos familien, i 30,6 pct. af udgangene var formålet lægeundersøgelse. Udgang fra lukkede fængsler sker ofte under ledsagelse af en fængselsbetjente,

Beskæftigelse

Der er beskæftigelsespligt under afsoning i fængslerne. Et hovedformål med frihedsberøvelse har siden 1600-t. været at udnytte fangernes arbejdskraft. Siden 1945 har målet dog været at udvikle de indsattes arbejdsmæssige, mentale og sociale færdigheder og at opretholde fængselsordenen gennem en struktureret og aktiv hverdag; beskæftigelsespligten forpligter samtidig Kriminalforsorgen til at kunne beskæftige alle indsatte.

Alle fængsler har arbejdspladser med egentlig produktion, fx træindustri, landbrug og tekstilfag. Derudover udføres lønarbejde for andre virksomheder, navnlig i form af montage- og samlearbejde på værksteder eller i cellerne.

Udgifterne til råvarer, produktionsapparat, løn til værkmestre og arbejdspenge til de indsatte balancerer med indtægterne ved salg. Timelønnen ligger på 11,45 kr. i 2021 med mulighed for et mindre stabilitets- og /eller kompetencetillæg på 3,49 kr.

En del indsatte beskæftiges ved rengøring og vedligeholdelse af den store bygningsmasse og bidrager herved til at holde driftsudgifterne nede.

Behandling

Endelig kan beskæftigelsespligten opfyldes ved deltagelse i strukturerede behandlingsforløb, fx mod misbrug eller forskellige former for adfærdskorrigerende programmer. Fra 2007 er der behandlingsgaranti i Kriminalforsorgen for både stof- og alkoholmisbrugere.

Undervisning

Beskæftigelsespligten kan også opfyldes ved, at den indsatte modtager undervisning på fuld tid eller som en del af arbejdsugen. Lønnen svarer til timelønnen ved produktion.

I åbne fængsler finder undervisningen ofte sted ved udgang til samfundets almindelige undervisningsinstitutioner, mens de lukkede fængsler tilbyder almene fag på folkeskolens afgangsniveau, specialundervisning, hf og selvstudium med vejledning.

Fritid

En række muligheder stilles til rådighed for en meningsfyldt fritid i form af sport, hobbyaktiviteter på afdelingerne eller aktiviteter, man kan søge hen til.

Siden midten af 1980'erne har Kriminalforsorgen afskaffet mange af den totale institutions "hotelfunktioner" og givet de indsatte ansvaret for madlavning, vask, reparation af tøj osv.

Næsten alle fængsler har i dag selvforplejning; således er der på afdelingerne et køkken, og de indsatte får et beløb til indkøb af madvarer i fængslets købmandsbutik og er altså selv ansvarlige for deres kost.

Den sociale og personlige situation

Den sociale og personlige situation er som oftest meget kompliceret for den indsatte. Arbejdet på det felt er en vigtig del af det arbejde, der udføres i fængslerne. For indsatte med lidt længere straffe skal der udarbejdes handleplaner, som skal koordineres med de sociale myndigheder.

Både socialrådgivere og fængselsfunktionærer deltager i sagsbehandlingen, dvs. afdækning af den hidtidige sociale og personlige situation, vejledning om problemløsning, motivering til løsning af problemer og udarbejdelse af planer for en konstruktiv udnyttelse af tiden i fængsel og en fornuftig udslusning. Et vigtigt element i udslusningen er prøveløsladelse.

Kriminalforsorgen i Frihed

Et antal afdelinger og filialkontorer har til hovedopgave at føre tilsyn dels med prøveløsladte, betinget dømte og behandlingsdømte, dels med gennemførelse af samfundstjeneste og afsoning af fængselsstraf i hjemmet med fodlænke.

Vilkår om tilsyn indebærer både støtte og kontrol. Klienten skal regelmæssigt have kontakt med en medarbejder i Kriminalforsorgens afdeling og herunder have tilbudt individuel støtte; der bliver lagt særlig vægt på bolig, uddannelse og arbejde; økonomisk støtte skal klienten have i det almindelige sociale system i bopælskommunen.

I forbindelse med vilkår om tilsyn kan der fastsættes såkaldte særvilkår, fx med krav om behandling, der retter sig mod forhold, som har sammenhæng med klientens kriminalitet, fx alkoholproblemer eller narkotikamisbrug. Hvis særvilkårene ikke overholdes, og der er risiko for ny kriminalitet, kan vedkommende sættes i fængsel, se genindsættelse.

Kriminalforsorgen i Frihed råder også over syv udslusningsfængsler (tidligere betegnet som pensioner): Brøndbyhus, Engelsborg, Hammer Bakker, Hvidovre, Kværndrup, Lyng og Skejby. Udslusningsfængslerne bruges til udslusning fra fængsel, visse dømte, prøveløsladte og betinget dømte. Der er ca. 200 pladser i disse institutioner. Som led i kriminalforsorgens flerårstale (2022-2025) skal der etableres yderligere tre nye udslusningsfængsler på tværs af Danmark de kommende år. Udslusningsfængslet i Maribo forventes at blive iværksat i 2024.

På udslusningsfængsler kan der både bo kvinder og mænd, og på nogle udslusningsfængsler kan beboerne under særlige forhold bo sammen med deres børn. Hver beboer har eget værelse, og dertil er der fælles opholdsrum som køkken og stue. Medarbejderne i et udslusningsfængsel er typisk socialrådgivere eller pædagogisk personale.

Den Grønlandske Kriminalforsorg

Ved den grønlandske retsvæsensreform i 2010 blev Kriminalforsorgen i Grønland oprettet som en samlet organisation, der ledes fra hovedkontoret i Nuuk. I anstalterne i Nuuk og Ilulissat er der både åbne og lukkede pladser, mens der i Sisimiut nu er 9 lukkede pladser. De øvrige pladser er åbne pladser. I år 2021 var den gennemsnitlige kapacitet 153 pladser.

Kriminalforsorgen i Grønland drives af den danske stat og hører under Justitsministeriet. Se også Grønland – retssystem (kriminallovgivning).

Internationale relationer

Internationale relationer er den del af Kriminalforsorgens virksomhed, som består i at indhente og videregive erfaringer og inspiration vedrørende fuldbyrdelse af straf. Lidt forenklet sagt er udviklingen gået fra import af idéer vedrørende indretning af fængsler til i højere grad at bestå i eksport af knowhow.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig