Ægtepagt.
Af //Politiken/Ritzau Scanpix.

Ægtepagt er en aftale mellem ægtefæller, hvorved der på en særlig formbunden måde stiftes særeje eller delingsformue.

Der gælder ved oprettelse af ægtepagt ufravigelige formkrav, der skal tjene til at skabe klarhed om dispositionens indhold og tidspunkt for oprettelsen. En ægtepagt skal for at være gyldig underskrives af parterne og tinglyses.

Særeje og delingsformue

Der gælder i praksis et krav om specifikation med det formål at få klarhed over, hvilke aktiver der ved ægtepagten bliver gjort til særeje eller delingsformue. Hvis ægtepagtskravet ikke er opfyldt, er der ikke på gyldig måde etableret særeje eller delingsformue mellem ægtefællerne.

Siden den 1. januar 2018 er indbyrdes gavedispositioner mellem ægtefæller ikke længere forbundet med et krav om ægtepagt. Sædvanlige gaver var efter de tidligere regler ikke omfattet af kravet om ægtepagt.

Ægtepagter registreres i personbogen.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig