Særeje er en formueordning for ægtefæller, der helt eller delvis erstatter formuefællesskabet (delingsformuen). Ved formuefællesskab deles ægtefællernes formue ligeligt ved separation og skilsmisse. Særeje udtages derimod før en sådan deling, og særejet indgår således ikke i bodelingen.

Under ægteskabet er der ikke stor forskel på reglerne om særeje og delingsformue. Reglerne om ægtefællernes gældsansvar (særhæften) er de samme. Forskellene vedrørende rådigheden er temmelig begrænsede, men reglerne om ægtefællens samtykke til salg af bolig og indbo gælder kun delingsformue og ikke særeje.

Særeje kan etableres ved ægtepagt eller ved tredjemands bestemmelse i forbindelse med arv eller gave. En ægtepagt skal være skriftlig og skal underskrives og tinglyses for at være gyldig. Er den ikke tinglyst, er den hverken gyldig i forhold til kreditorer, ved indgåelse af aftaler eller i det indbyrdes forhold mellem ægtefællerne. Den tinglyste ægtepagt offentliggøres i Statstidende. En ægtepagt skal opregne de aktiver, der gøres til særeje, således at der ikke senere er mulighed for, at en ægtefælle kan forrykke forholdet mellem særeje og fælleseje. Indtægter af aktiver, der er særeje, er som hovedregel også særeje.

Ophævelse af særeje, der er etableret ved ægtepagt, kan ske ved ny ægtepagt. Er særeje stiftet af tredjemand ved arv eller gave, kan det kun ændres, hvis det ikke strider mod givers eller arveladers bestemmelse.

Skilsmisssesæreje

Ved skilsmissesæreje har ægtefællerne særeje ved separation og skilsmisse, men delingsformue ved skifte efter en ægtefælles død. Ved fuldstændigt særeje er der særeje både ved separation og skilsmisse og ved en ægtefælles død. Herudover kan der etableres brøkdelssæreje, hvor en del af formuen er delingsformue og en del særeje. Særeje kan tidsbegrænses.

Kombinationssæreje

I praksis etableres ofte en særejeordning, der benævnes kombinationssæreje. Ved denne ordning er der særeje ved separation og skilsmisse samt særeje for den længstlevende af ægtefællerne, uanset hvem af dem der lever længst. Den længstlevende ægtefælle kan således udtage sin egen formue som særeje, hvorefter delingsformuen består af den afdøde ægtefælles formue.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig