Faktaboks

Dorte Høilund
Født
1968

Forsiden til Dorte Høilunds 'Persondataloven - En indføring' (2012).

.

Dorte Høilund, Dorte Lissie Høilund, f. 1968, dansk jurist; cand.jur. fra Københavns Universitet i 1998 og masteruddannelse i voksenpædagogik fra Roskilde Universitet i 2008. Dorte Høilund har arbejdet i det offentlige som fuldmægtig, konsulent og leder samt i det private som indehaver af konsulentfirmaet Høilund Consult. Hun har især beskæftiget sig med offentlig ret, herunder forvaltningsret, og har undervist og holdt foredrag inden for dette område.

Fra 2011 har Dorte Høilund været adjunkt, senere lektor, ved Institut for Ledelse og Forvaltning på Professionshøjskolen Metropol. Derudover underviser hun i juridisk metode ved Københavns Universitet.

Dorte Høilund har bl.a. skrevet bogen Persondataloven — En indføring (2012).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig