Faktaboks

Friedrich Carl von Savigny
Født
21. februar 1779
Død
25. oktober 1861

Friedrich Carl von Savigny var kendt og værdsat i Danmark af bl.a. juristerne A.S. Ørsted og J.L.A. Kolderup-Rosenvinge. En del danskere hørte Savignys forelæsninger i Berlin, heriblandt den unge Orla Lehmann, der i sine erindringer har skrevet om sit indtryk af Savigny.

.

Friedrich Carl von Savigny, 21.2.1779-25.10.1861, tysk jurist, en af 1800-t.s mest fremtrædende inden for retsvidenskab. Savigny studerede fra 1795 jura i Marburg, hvor han i 1803 blev professor. Samme år udkom Das Recht des Besitzes (da. Besiddelsesretten), der lagde grunden til hans ry som en fremragende jurist. I 1808 blev han professor i Landshut og i 1810 professor i romerret ved universitetet i Berlin.

I 1814 udsendte han skriftet Vom Beruf unsrer Zeit für Gesetzgebung und Rechtswissenschaft (da. Om vor tids kald til lovgivning og retsvidenskab), hvori han vendte sig mod den tyske jurist A.F.J. Thibauts (1772-1840) tanker om udarbejdelsen af en tysk lovbog. Savigny hævdede derimod, at retten udviklede sig som sædvane og retsoverbevisning i folket, og at lovgivning var et vilkårligt indgreb i rettens udvikling. Han talte endnu ikke om en Volksgeist (folkeånd), men forestillingen er den samme. Samtidig frakendte han sin egen tid evnen til at gennemføre et så stort lovarbejde, som ville kræve en langt bedre og mere udviklet retsvidenskab. Savignys synspunkter fik stor betydning for diskussionen om lovbøger i 1800-t.

Som medstifter af Zeitschrift für geschichtliche Rechtswissenschaft (da. Tidsskrift for historisk retsvidenskab) redegjorde han i 1815 i en indledningsartikel for den historiske skoles program. Retsvidenskaben måtte efter hans opfattelse dels være historisk og følge de enkelte retsinstitutter tilbage til deres oprindelse, dels være systematisk. For Savigny stod romerretten som idealet, og når han talte om historie, var det romerrettens historie og ikke så meget den ældre tyske ret, han tænkte på.

I 1815 begyndte Savignys store værk om middelalderens retsvidenskab, Geschichte des römischen Recht im Mittelalter, 1-4 (1815-31), at udkomme. Det efterfulgtes af hovedværket, System des heutigen römischen Rechts, 1-8 (1840-49, da. Den nutidige romerrets system), og senere af Das Obligationsrecht als Theil des heutigen römischen Rechts, 1-2 (1851-53, da. Obligationsretten som en del af den nutidige romerret).

Ved siden af sit universitetsarbejde varetog Savigny en række administrative hverv; han var bl.a. medlem af det preussiske statsråd 1817-48 og fra 1842 minister for lovrevisionen.

Som retshistoriker fik Savigny især betydning som grundlægger af studiet af den middelalderlige romerret. Han var den vigtigste repræsentant for den historiske skole, der spillede en stor rolle i ikke blot tysk retsvidenskab, men i Europa i øvrigt, herunder Danmark.

Med sine forelæsninger og sine senere værker fik Savigny ligeledes stor betydning for den tyske pandektvidenskab i 1900-t. (se romerret). I 1900-t. er en række af Savignys forelæsningsmanuskripter fra hans tidligste år som forelæser gjort til genstand for forskning.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig