Faktaboks

Peder Kofod Ancher

Peder Jørgensen Kofoed Ancher

Født
juni 1710, Østerlars, Bornholm
Død
3. juli 1788, København
Levetid - kommentar
Fødselsdatoen var enten den 14. juni eller den 20. juni
Peder Kofod Ancher

Peder Kofod Ancher illustreret af den tyske kobberstikker Johann Meno Haas (1752-1833). Udsnit af forsiden på Anchers Den Jydske Lovbog paa gammel dansk, med forskiellige Læsninger, Latinsk Oversættelse, Anmerkninger og Forklaringer fra 1783.

Af /Det Kgl. Bibliotek.

Peder Kofod Ancher var en dansk teolog og jurist, der betragtes som grundlægger af fagdisciplinen dansk retshistorie.

Kofod Ancher blev i 1741 professor i jura ved Københavns Universitet, men blev i 1756 under henvisning til sit svage helbred permanent fritaget for at undervise. Han overtog i stedet en række andre stillinger, bl.a. som højesteretsassessor og som generalauditør ved flåden.

Kofod Anchers hovedværk er En Dansk Lov-Historie i to bind(1769-1776), som er en gennemgang af en række udvalgte retshistoriske emner fra 900-tallet indtil Christoffer af Bayern. Kofod Ancher var en lærd jurist, der også forfattede en række mindre værker om bl.a. lensret og gilder foruden en indføring i det juridiske studium. Hans opfattelse af, hvad retshistorien betyder for forståelsen af gældende ret, viser indflydelse fra den franske filosof Montesquieu og hans værk De l'esprit des lois (1748, på dansk først Om Lovenes Natur og Aarsag, 1770-1771, i senere oversættelse med titlen Om Lovenes Ånd, 1998).

Peder Kofod Ancher var sønnesøn af den bornholmske frihedshelt Poul Ancher.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer (2)

skrev Peter Bidstrup

Det fremgår af værket "Grov konfækt", skrevet af Henrik Horstbøll, Ulrik Langen og Frederik Stjernfelt, at Peder Kofod Ancher, udover at beskæftige sig med retshistorie, også var en aktiv essayist i trykkefrihedstiden 1770-73. Bl.a. kritiserede han samtidens retspleje i "Brevet til Ingen om Intet i Lov og Ret" - en pamflet, der af de tre forfattere karakteriseres som "løssluppen"!

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig