Faktaboks

Thomas Rørdam
Født
17. oktober 1952

Thomas Rørdam er en dansk jurist, højesteretsdommer fra 2002 og højesteretspræsident 2017-2022. Thomas Rørdam blev cand.jur. i 1976 og havde efterfølgende studieophold ved University of California (Berkeley) til 1977. Herefter var han fuldmægtig i Justitsministeriet 1977-1985. I årene 1985-2002 var han advokat og var bl.a. forsvarer for den tiltalte plejeassistent i Plejebosagen og i andre straffesager, der havde stor medieopmærksomhed.

Thomas Rørdam underviste på Københavns Universitet i ejendomsret 1980-1993 og strafferet 1994-1996. Han var medlem af Advokatrådet 1991-1997 og formand for Landsforeningen af Beskikkede Advokater 1997-2002.

Thomas Rørdam er forfatter til Forsvareren (2012) og medforfatter til Pant (1986), og han er blandt hovedredaktørerne af Karnovs Lovsamling.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig