Frimenigheder er menighedsdannelse uden for folkekirken.
I Danmark besidder de evangelisk-lutherske frimenigheder en række lovhjemlede rettigheder frem for andre trossamfund uden for folkekirken, herunder let adgang for medlemmerne til brug af folkekirkens kirker og frimenighedspræsters adgang efter syv år til at opnå ansættelse som folkekirkepræster.
Efter at den folkekirkelige Valgmenighedslov af 1868 havde givet folkekirkemedlemmer mulighed for at danne menighed og vælge deres egen præst, uden at de dermed skulle udtræde af folkekirken, viste der sig at være kredse, som ønskede en endnu større grad af frihed. I 1883 blev den første frimenighed dannet på Mors, hvor den stedlige valgmenighed havde mistet sin anerkendelse, fordi dens præst insisterede på retten til at lade ukonfirmerede børn deltage i nadveren.
Frimenighederne i Danmark har hver deres historie.
Af særlig karakter er de danske evangelisk-lutherske frimenigheder i Nordslesvig, som opstod 1874-1910, da landsdelen var under tysk styre. Oprettelsen var begrundet i ønsket om at etablere et dansk menighedsliv; flere af dem opløstes efter Genforeningen i 1920, men to eksisterer endnu. Til kirkelig betjening af det tyske mindretal i Sønderjylland er der oprettet et antal tyske frimenigheder.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.