Formaldelikt, (2. led af lat. delictum, af delinquere 'forbryde sig, forse sig'), korrelatforbrydelse, strafferetlig betegnelse for en forbrydelse, der straffes som fuldbyrdet, blot der er foretaget den handling eller undladelse, der er beskrevet i loven. Det er med andre ord ikke et krav, at der er sket en skade eller indtruffet andre følger, fx fare for skade. Som eksempler kan nævnes falsk forklaring for retten, besiddelse af våben og tilsidesættelse af vigepligt i trafikken.