Falsk forklaring for retten er en forbrydelse, som består i, at en person giver urigtige oplysninger i retten; forbrydelsen er beskrevet i Straffelovens § 158-160.

Strafansvaret omfatter vidner i alle retssager og parter i borgerlige sager, som forud for afgivelse af forklaring af dommeren skal formanes om sandhedspligten. Den anklagede i en straffesag kan ikke straffes for at lyve som i fx engelsk ret, men kan straffes for at tilskynde et vidne til at afgive falsk forklaring til fordel for ham, og efter straffesagens afslutning kan han afhøres som vidne under strafansvar, fx i en sag mod en mulig medskyldig.

Straf for falsk forklaring for retten kan nedsættes eller bortfalde for personer, der ikke har pligt til at afgive vidneforklaring, fx den anklagedes nærmeste pårørende, eller som uden endnu at være sigtet kan frygte at blive det ved afgivelse af en sand forklaring. Falsk forklaring for retten kaldtes tidligere mened og ansås som en forbrydelse mod Gud (se også edsbevis).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig