EF-habitatområde. Rubjerg Knude, der sammen med Lønstrup Klint udgør et EF-Habitatområde. Foto fra 2006.

.

EF-habitatområde. Kort over danske områder 2003-04.

.

EU-habitatområde, EF-habitatområde, betegnelse for særligt beskyttede områder til beskyttede vilde dyr og planter samt naturtyper i henhold til EU's habitatdirektiv fra 1992. Disse områder betegnes tillige Natura 2000-områder og indgår i det samlede europæiske netværk af beskyttede naturområder; se også Natura 2000.

Udpegningen sker efter en særlig procedure. Først skal medlemsstaterne fremsætte forslag til lokaliteter, herefter skal Kommissionen vedtage, at disse er omfattet af Natura 2000, og afslutningsvis skal medlemsstaterne bekræfte udpegningen. For Danmark er de to første faser stort set afsluttet.

Ifølge EU-Domstolens praksis skal udpegning og afgrænsning af lokaliteter alene baseres på naturhensyn, mens det er ulovligt at inddrage samfundsøkonomiske, rekreative eller privatøkonomiske hensyn ved udpegningen.

Der er i Danmark udpeget 261 habitatområder, som dækker ca. 19.300 km2, hvoraf størstedelen, ca. 16.150 km2, er havområde (2016).

For hver lokalitet skal fastsættes konkrete bevaringsmål og planer til forbedring af gunstig bevaringsstatus. Fastsættelse heraf er med Miljømålsloven overladt til Naturstyrelsen.

Når EU-Kommissionen har bekræftet udpegning af en lokalitet, indtræder der en vidtgående beskyttelse af området – en beskyttelse som tillige omfatter EF-fuglebeskyttelsesområder.

Beskyttelsen af EU-habitatområder og EU-fuglebeskyttelsesområder stiller krav om indgreb mod enhver igangværende aktivitet, der kan have negativ virkning for de beskyttede arter, og beskyttelsen gælder ikke alene mod aktiviteter inden for det udpegede område, men tillige mod aktiviteter uden for området.

Af hensyn til Grundlovens beskyttelse af den private ejendomsret er der i Naturbeskyttelsesloven indført en erstatningsordning, hvorefter landmænd og andre har krav på fuld erstatning for disse indgreb.

Før der kan meddeles tilladelse til byggeri, skovplantning, fiskeri, græsning, gyllespredning mv., skal der foretages en vurdering af virkning af denne aktivitet på de udpegede områders gunstige bevaringsstatus, medmindre det på forhånd kan udelukkes, at aktiviteten påvirker gunstig bevaringsstatus.

Kun hvis vurderingen skaber videnskabelig vished for, at aktiviteten ikke har negativ virkning (omvendt bevisbyrde), kan myndigheden ifølge EU-Domstolens praksis give tilladelse. Herfra er dog en beskeden undtagelse for bydende nødvendige samfundsmæssige hensyn, men det forudsætter, at der ikke er alternativer, og at der iværksættes kompenserende foranstaltninger.

Selvom beskyttelsen ikke fuldt ud fremgår af dansk lov, gælder beskyttelsen efter direktivet ifølge EU-Domstolen alligevel, hvilket afspejles i Natur- og Miljøklagenævnets praksis. Påføres der skade på en lokalitets gunstige bevaringsstatus eller på særligt beskyttede arter eller naturtyper, vil skadevolder være ansvarlig for genopretning efter EU's miljøansvarsdirektiv.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig