Kvasiløfte er en handling, som ikke i sig selv er udtryk for et ønske om at forpligte sig, men alligevel får virkning som et løfte. Fx vil det, at man henstiller sin bil i et parkeringshus, få virkning som et løfte om betaling af parkeringsafgiften. Bortset fra betalingspligten er retsvirkningerne af et kvasiløfte ikke nødvendigvis de samme som af egentlige løfter. Domstolene fastlægger virkningerne ud fra friere overvejelser. Fx gælder den almindelige forpligtelse for parterne i et aftaleforhold, at handle loyalt over for hinanden, ikke nødvendigvis, når retsforholdet er etableret ved kvasiløfte.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.