Mandat er en juridisk betegnelse for den kompetence til at optræde for sig, som en part, den såkaldte mandant, giver en anden part, den såkaldte mandatar. I aftaleretten afgives et mandat oftest ved en fuldmagt, men andre former for repræsentation kan også rubriceres under mandataftaler, fx kommissionsaftaler og agenters aftaler. I statsretten betegner mandat den magt, der i kraft af valget tilkommer Folketingets medlemmer.
Faktaboks
- Etymologi
-
Mandat kommer af latin mandatum, perfektum participium af mandare 'betro, overdrage'.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.