Vanhjemmel er det forhold, at overdrageren af et formuegode, fx en fast ejendom eller løsøre, har solgt det eller på anden måde rådet over det uden at have den fornødne kompetence hertil.

Faktaboks

Etymologi

af oldnordisk vanr 'manglende' og heimild 'berettigelse', egentlig 'som hører til ens hjem, retmæssig ejendom'

Det kan fx forekomme ved salg af løsøre samt fast ejendom, som er købt med ejendomsforbehold, eller er behæftet med pant, er lånt eller lejet, idet erhververen ikke får den ret, erhververen ifølge købsaftalen kunne regne med. Der er tale om fuldstændig vanhjemmel, når en tredjemand har ejendomsretten til salgsgenstand, og ved en partiel (delvis) vanhjemmel, når en tredjemand har en begrænset rettighed over salgsgenstanden.

Vanhjemmel kaldes en retlig mangel og giver som hovedregel køberen mulighed for at påberåbe sig de samme misligholdelsesbeføjelser som i de tilfælde, hvor salgsgenstanden lider af en faktisk mangel. Køberen kan endvidere kræve erstatning, selvom sælgeren hverken vidste eller burde vide, at sælgeren ikke havde adkomst til at overdrage salgsgenstanden, jf. Købeloven § 59.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig