jernbyrd | lex.dk – Den Store Danske

Jernbyrd. Harald Blåtand skal være blevet omvendt til kristendommen ved missionæren Poppos jernbyrd. Her ses Poppo med glorie døbe kongen. Den drevne plade af forgyldt kobber er en af syv fra Tamdrup Kirke i nærheden af Horsens, som fremstiller kongens omvendelse. De har formentlig oprindelig siddet på et relikvieskrin for Poppo. Pladerne, der dateres til omkring år 1200, er på Nationalmuseet.

Nationalmuseet, København.

Licens: Begrænset anvendelse

Jernbyrd var et bevismiddel i middelalderlig retspleje. I Skånske Lov forekommer jernbyrd i tre former:

Ved skudsjern skulle den bevispligtige bære et stykke glødende jern ni skridt, før han kastede det fra sig.
Ved trugsjern skulle et glødende jern kastes i et trug, og hvis kastet mislykkedes, skulle jernet tages op, og forsøget gentages, indtil det lykkedes.
Skrå bestod i, at den bevispligtige skulle gå hen over 12 glødende plovjern på bare fødder.

Efter jernbyrden blev hænder eller fødder indbundet og forseglet, for at man ikke ved brug af salve eller på anden måde skulle forsøge at helbrede eller skjule sårene. Hvis der efter tre dage var betændelse i brandsår på hænder eller fødder, var det ensbetydende med, at den bevispligtige ikke havde kunnet bevise sin uskyld.

Jernbyrd som en gudsdom

Jernbyrd, som henregnes til de såkaldte gudsdomme, anvendtes overalt i Europa i ældre middelalder og blev introduceret af den kristne kirke. Det understreges af, at kristningen flere steder i Europa var forbundet med jernbyrd som et guddommeligt bevismiddel for den kristne tros overlegenhed.

Det gjaldt også Danmark, hvor den ældste beretning fra Danmark om anvendelse af jernbyrd er fra 900-tallet om præsten Poppo, der ved at bære glødende jern overbeviste Harald 1. Blåtand om kristendommens sandhed. Fra Ungarn foreligger der vidnesbyrd om, at det i flere tilfælde lykkedes for personer, som underkastede sig jernbyrd, at gennemføre beviset.

Afskaffelsen af jernbyrd

Ved det 4. Laterankoncil i 1215 blev det forbudt gejstlige personer at medvirke ved bl.a. jernbyrd og andre gudsdomme, hvilket betød, at den direkte kontakt til det guddommelige blev brudt, og forbuddet synes stort set at være blevet respekteret i løbet af 1200-tallet. For Danmarks vedkommende blev jernbyrd formentlig afskaffet kort efter 1215 og erstattet af nævn.

Jernbyrd omtales udførligt i Skånske Lov og mere sporadisk i de sjællandske love; Jyske Lov indeholder ingen bestemmelser om jernbyrd.

I Danmark anvendtes jernbyrd kun i få sager, fx om manddrab, legemskrænkelser, kvinders ægteskabsbrud og tyveri. Jernbryd som bevis blev normalt kun brugt i sager, hvor den anklagede var blevet taget på fersk gerning, og anklagen derfor kunne støttes af mindst to øjenvidner.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Retshistorie

Helle Vogt

Professor, Københavns Universitet