Ombudsmand er betegnelsen for den embedsmand, der kontrollerer, at den offentlige forvaltning efterlever gældende ret, se Folketingets Ombudsmand.

Faktaboks

Etymologi

Kommer af norrønt 'umbutsman', der oprindelig betød en person, der varetog retlige forretninger for en anden.

Betegnelsen bruges også om Forbrugerombudsmanden, Den Europæiske Ombudsmand og rigsombudsmændene på Færøerne og i Grønland.

I middelalderen var en ombudsmand en embedsmand, der varetog kongemagtens interesser i et eller flere herreder, idet han bl.a. bestyrede krongodset, indkrævede skatter og inddrev de bøder, der tilfaldt kongen i straffesager. Fra slutningen af 1200-tallet fik ombudsmanden også militære funktioner. I 1300-tallets begyndelse gik betegnelsen ombudsmand næsten ud af brug og blev erstattet af betegnelser som foged, høvedsmand og fra 1400-tallet og frem lensmand. Ombudsmænd anvendtes også i et vist omfang i biskoppernes lokalforvaltning.

Den moderne betydning af ordet kendes fra den svenske justitieombudsmand, der blev indført i 1809. Ombudsmanden skulle først på kongens og efter 1849 på Rigsdagens vegne påse, at forvaltningen og domstolene overholdt lovene.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig