Retsmidler er adgangen til at appellere en retsafgørelse til en overordnet retsinstans eller at få sagen genoptaget ved den ret, der har truffet afgørelsen. Retsafgørelser kan efter dansk ret som hovedregel prøves i to retsinstanser. En retsafgørelse fra en landsret, der har behandlet sagen som første instans, kan appelleres til Højesteret. Sager, der er behandlet af en byret, kan appelleres til en landsret, men appel til Højesteret kan kun foretages med tilladelse (tredjeinstansbevilling) fra Procesbevillingsnævnet. Visse sager, fx sager om mindre bøder og afgørelser i mindre, civile sager, kan kun appelleres med tilladelse fra Procesbevillingsnævnet.

Appelsager

Appel skal iværksættes inden udløbet af visse frister, der er fastsat i Retsplejeloven, men hvis en frist overskrides, kan appelinstansen give tilladelse (oprejsningsbevilling) til, at sagen tages under behandling, såfremt overskridelsen anses for undskyldelig.

Appelsager behandles efter Retsplejelovens regler om hhv. anke og kære. Anke anvendes ved appel af domme og medfører som hovedregel en ny mundtlig sagsbehandling i den overordnede instans af de spørgsmål, der er afgjort ved dommen. Kære anvendes ved appel af kendelser og beslutninger. Kæremål, som er den traditionelle betegnelse for sager, der er kæret, behandles som hovedregel skriftligt på grundlag af parternes skriftlige indlæg. Forskellen mellem anke og kære udviskes af, at Retsplejeloven indeholder hjemmel til, at borgerlige ankesager kan behandles skriftligt, og at kæremål i visse tilfælde kan behandles mundtligt.

Genoptagelse

Genoptagelse, der medfører ny eller fortsat behandling af en sag ved den ret, der har truffet afgørelsen, kan efter Retsplejeloven tillades én gang. Hvis en part i en civil retssag er dømt ved en udeblivelsesdom, dvs. er blevet dømt efter modpartens påstand, fordi han udeblev fra et retsmøde, kan sagen under visse betingelser genoptages efter Retsplejeloven § 367. På tilsvarende måde kan udeblivelsesdomme i straffesager genoptages efter Retsplejeloven § 987. I sager, der ikke er afgjort ved udeblivelsesdom, afgøres spørgsmålet om, hvorvidt en sag skal genoptages, i den borgerlige retspleje af Højesteret efter Retsplejeloven § 399 og i straffesager af Den Særlige Klageret efter Retsplejeloven kap. 86. Retsplejeloven indeholder endvidere hjemmel til, at retten kan omgøre visse afgørelser om formelle spørgsmål, der træffes under sagens behandling, og rette skrivefejl og andre fejl i en retsafgørelse, når fejlen alene vedrører udfærdigelsens form.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig