Ruslands retssystem

Russisk ret har to gange i 1900-tallet undergået en gennemgribende forandring. Den ret, der gjaldt før Oktoberrevolutionen i 1917, byggede på romerretten og opretholdt et stænderopdelt samfund med privilegier for overklassen og en i mange henseender retsløs bondestand. Denne ret blev brat afskaffet i 1917 og efterhånden erstattet af et socialistisk retssystem, der afskaffede stænderopdelingen, og hvor samfundet overtog produktionsmidlerne, og privat ejendomsret i vidt omfang blev afskaffet. Aftalefrihed blev erstattet med en planøkonomi, således at virksomhederne indgik aftaler om levering af varer og tjenesteydelser efter diktat ovenfra.

Den anden omvæltning skete efter Sovjetunionens sammenbrud i begyndelsen af 1990'erne. Den russiske regering gik da straks i gang med at erstatte den socialistiske ret med et retssystem, der er tilpasset en markedsøkonomi. Den nye russiske civillovbog blev indført i tre etaper. Den første blev vedtaget af Dumaen i 1994 og trådte i kraft i 1995, den anden blev vedtaget i 1995 og trådte i kraft i 1996, og den tredje blev vedtaget i 2001 og trådte i kraft i 2002.

Civillovbogen bærer i sin opbygning, sprogbrug og ideologi stærkt præg af de kontinental-europæiske civillovbøger. Loven, som er inddelt i seks sektioner, er dog skrevet i en stil, der gør dens indhold lettere tilgængeligt end indholdet i den tyske BGB. Ligesom BGB bringer den de almengyldige regler foran de mere specielle og indleder med en almindelig del i første sektion, der indeholder de regler, der gælder for alle de følgende dele.

Anden sektion regulerer ejendomsforholdene, tredje sektion skyldforholdene i almindelighed, dvs. obligationsrettens almindelige del, og fjerde sektion de enkelte kontrakter og skadeserstatning uden for kontrakt. I femte sektion indeholdes arveretten og i sjette international privatret. En lovbog om arbejdsforhold fra 2001 bygger på principperne om arbejdets frihed, ret til uddannelse, sundhed på arbejdspladsen og lægehjælp, som alle er fastslået i forfatningen.

Civillovbogen fremhæver den private ejendomsret og kontraktfriheden som grundlæggende retsprincipper. Ligesom i kommunisttiden er det almindeligt, at fordringshavere stiller krav om opfyldelse af selve den lovede ydelse, dvs. om naturalopfyldelse, hvis en skyldner misligholder en kontrakt. Erstatning for misligholdelse gives som regel kun, hvor skyldneren har handlet uagtsomt eller forsætligt, se culpa, men der er mange undtagelser, hvor ansvaret er strikt og ikke forudsætter skyld.

Reglerne om familieretten findes i Familielovbogen af 1995 med senere ændringer. Her fastslås mands og hustrus ligestilling i ægteskabet med fælles ansvar for hinandens og børnenes trivsel. Ægteskab skal indgås og registreres hos Kontoret for Registrering af Civilstandsakter, ZAGS. Parterne kan derudover lade sig vie ved en religiøs ceremoni, men denne har ingen retsvirkninger. Russisk ret tillægger ikke faktiske samlivsforhold særlige ægteskabslignende retsvirkninger; registrerede partnerskaber kendes heller ikke.

Ægtefællerne har pligt til at forsørge hinanden og fællesbørnene, men de kan i ægtepagten bestemme, hvorledes familiens udgifter skal fordeles mellem dem. Børn født uden for ægteskab har samme rettigheder som ægtebørn, og faderen kan pålægges at betale underholdsbidrag, indtil barnet ved det fyldte 18. år bliver myndig. Medmindre andet er aftalt ved ægtepagt, har ægtefællerne fælleseje mht. ejendele, som de erhverver under ægteskabet. Derimod er ejendele, som en ægtefælle erhverver før ægteskabet eller ved arv eller gave under ægteskabet, særeje.

Er ægtefællerne enige, og har de ikke mindreårige fællesbørn, kan de opnå skilsmisse hos ZAGS. Her kan også bevilges skilsmisse på en ægtefælles begæring, hvis den anden ægtefælle er erklæret umyndig eller savnet eller er blevet idømt en straf på tre års fængsel eller mere. I øvrigt kan skilsmisse kun gives ved dom, og her kræves det blot, at dommeren er overbevist om, at et fortsat samliv er umuligt. Er ægtefællerne ikke enige om vilkårene for skilsmissen, herunder om hvem der skal have børnene hos sig, træffes afgørelsen af dommeren.

Rusland har desuden 28.7.2011 tiltrådt Haagerkonventionen af 25. oktober 1980 om de civilretlige virkninger af internationale barnebortførelser (se Haagkonventionerne om International Privatret) med varierende ikrafttrædelsesdatoer. 7.9.2000 undertegnede landet desuden Konvention af 29. maj 1993 om beskyttelse af børn og om samarbejde med hensyn til internationale adoptioner med ikrafttrædelse 1.6.2013.