Corpus juris civilis var kejser Justinian 1.s lovsamling fra omkring 530, som omfatter fire dele, Digesta, Institutiones, Codex Justinianus og Novellae. Tilvejebringelsen af Corpus juris civilis var et led i den østromerske kejser Justinians bestræbelser på at genoprette Romerrigets enhed og magt. Målet var i første række at udarbejde en autoritativ samling af den romerske kejserlige lovgivning frem til Justinians tid.

Faktaboks

Etymologi
Corpus juris civilis er latin for 'civilrettens lovsamling'.

En lovkommission fik til opgave at samle den juridiske litteratur, og 530-533 udarbejdedes den samling af retslitteratur, som fik navnet Digesta, dvs. 'udtog'. I Digesta samledes i 50 bøger udtog af romersk retslitteratur fra det 1. århundrede f.v.t. til ca. 300, der udgjorde romerrettens såkaldte klassiske periode. Den juridiske forfatter, som er hyppigst citeret, er Ulpianus fra 200-tallet e.v.t. Digesta er hovedkilden til viden om romersk retsvidenskab, da kun sparsomme rester af romersk retslitteratur i øvrigt er overleveret. Samtidig med afslutningen af arbejdet med Digesta blev en elementær indføring i romerretten udarbejdet, den såkaldte Institutiones fra 533, som bygger på et ældre værk fra 100-tallet af juristen Gajus. I 534 udsendtes anden udgave af en samling af kejserlige forordninger, Codex Justinianus, der er inddelt i 12 bøger. Til Corpus juris civilis regnes også Novellae (af novus 'ny'), en samling kejserlige forordninger fra tiden efter Codex. Institutiones, Digesta og Codex er forfattet på latin, mens de fleste forordninger i Novellae er på græsk, der var det almindelige administrationssprog i Det Østromerske Rige.

Lovstoffet i Corpus juris civilis blev hurtigt forældet, og Digesta var for kompliceret at anvende i senantikkens og den tidlige middelalders samfund. Omkring 1100 genoptoges i Bologna forskning og undervisning i romersk retslitteratur, hvilket fik afgørende betydning for den europæiske retsudvikling. På grundlag af Digesta opstod det juridiske studium, og Corpus juris civilis i sin helhed er i nye tekstkritiske udgaver basis for den moderne tids studium af romerretten.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig