Depositum, kontraktforhold, der opstår ved, at en person overgiver genstande til en anden, som påtager sig at opbevare dem for senere at give dem tilbage til ejeren. Udtrykket stammer fra romerretten, hvor depositum blev regnet som en såkaldt realkontrakt, se kontrakt. I dansk ret benævnes denne form for opbevaring og depositum i øvrigt deponering. Deposita, en flertalsform af depositum, anvendes også om bankindlån i flertal.