fond (kapitaladministrerende enhed)

Fond, selvejende juridisk person, hvis oprindelige kapital er tilvejebragt ved arv eller gave, og hvis højeste myndighed er en fondsbestyrelse. Der skelnes mellem erhvervsdrivende fonde, som skal registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, og som frembyder betydelige lighedstræk med aktieselskaber, og andre fonde, der siden 1.1.1992 ikke længere skal registreres for at opnå status som juridiske personer.

Fonde skal have en vedtægt og en vis mindstekapital ved stiftelsen. Der skal udarbejdes årsregnskab, som skal godkendes af fondsbestyrelsen, og som i lighed med fondens øvrige centrale forhold skal være tilgængeligt for offentligheden — for erhvervsdrivende fonde hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, for andre fonde hos den stedlige skattemyndighed.

Tilsynet med fonde udøves for erhvervsdrivende fonde af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, for andre fonde af Civilstyrelsen. Fondes retsforhold reguleres af Lov om erhvervsdrivende fonde og Lov om fonde og visse foreninger, som er forenklede udgaver af selskabslovene.

Der er en århundredgammel tradition for, at store, ofte hidtil familieejede, industrikoncerner i Danmark i sidste instans beherskes af en fond. Dette gælder blandt andet virksomheder som Danfoss, Carlsberg, Novo, Egetæpper, Lauritzen-rederierne, Egmont-forlagene, Rasmussen & Schiøtz, Brd. Hartmann. Fordelen er en betydelig stabilitet: Stifterens arvinger kan ikke splitte virksomheden ad i tilfælde af uenighed. Ulempen er manglende reel ejerkontrol og manglende industrielt demokrati; man har herom kritisk brugt udtrykket "den døde hånd".

Skattemæssigt har fondene betydelige begunstigelser, og gennem en hensigtsmæssig fradrags- og henlæggelsespolitik kan en fond i realiteten selv bestemme, hvornår den vil betale skat. Modstykket hertil er andelsbevægelsens kooperative virksomheder, som beskattes yderst lempeligt, og fagbevægelsens halvoffentlige fonde, der er skattefri. Fondslovgivningen er derfor led i en hårfin politisk balance mellem forskellige samfundsgrupper.